Høje fødevarepriser blev et af valgkampens helt store slagsmål.

Nogle måneder senere præsenterede regeringen sin løsning på problemet: Momsen skal fjernes helt på frugt og grønt og halveres på alle fødevarer.

Planen koster 17,4 milliarder kroner årligt og har mødt kritik fra økonomer blandt andet på grund af usikkerhed om effekten på priserne i butikkerne.

Nu har den borgerlig-liberale tænketank CEPOS undersøgt, hvad danskerne selv mener om regeringens plan om differentieret fødevaremoms. 

I en repræsentativ meningsmåling foretaget af Norstat for CEPOS svarer 55 procent, at de er enige eller helt enige i, at differentieret moms er en god idé.

17 procent svarer hverken eller, mens 25 procent er uenige. Tre procent svarer 'ved ikke'. 

Men når danskerne bliver spurgt, om de hellere vil have lavere skat på arbejde end lavere fødevaremoms, ændrer billedet sig.

40 procent er enige eller helt enige i, at de hellere vil have lavere skat på arbejde end lavere moms på fødevarer. Hertil er 32 procent uenige, 22 procent svarer hverken eller, mens seks procent svarer ved ikke.

Det resultat hæfter cheføkonom i CEPOS, Mia Amalie Holstein, sig ved.

»Jeg synes, at det sender et klart signal fra danskerne om, at politikerne skal lade være med at blande sig i deres forbrugsvalg,« siger hun. 

»Hvis danskerne får tilbudt en afgiftslettelse, så siger de ikke nej tak, men hvis de får valget mellem lavere skat eller moms på fødevarer, så svarer flere, at de helst vil have lavere skat på arbejde.«

Forslaget om differentieret moms har mødt kritik fra flere økonomer på grund af usikkerheden om, hvor stor en del af momslettelsen der i sidste ende vil ende som lavere priser for forbrugerne.

Skatteministeriets beregninger bygger på et såkaldt prisgennemslag på 96 procent, som betyder, at næsten hele momslettelsen forventes at slå igennem som lavere priser i butikkerne.

Men danskerne selv er betydeligt mere skeptiske.

Blandt de 86 procent, der kunne tage stilling til spørgsmålet om en halvering af fødevaremomsen, forventes i gennemsnit et prisgennemslag på 54 procent.

Mia Amalie Holstein peger på den omfattende debat om effekten af momslettelser som en mulig forklaring.

»Der er en stor uenighed blandt økonomer om, hvordan det her kommer til at påvirke danskerne i sidste ende. Det er nok derfor, at de ikke er lige så optimistiske som ministeriet,« siger hun. 

Et af de partier, der har forsvaret differentieret moms, er Enhedslisten, som i et Facebook-opslag i august slog fast, at momsnedsættelsen vil gøre Danmark til et mere lige land.

»I Sverige kan vi se, at en lavere moms har medført mere end 100 procent 'gennemslag'. Det betyder, at varerne er faldet med mere, end man sænkede momsen med. Men det eksempel tæller selvfølgelig ikke, hvis man spørger de borgerlige og mainstream-økonomerne,« skrev partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted.

Den differentierede moms er politisk aftalt til at blive gennemført fra 2028.