»Vi har et barn i klinikken, som har mistet to søskende og en forælder til kræft på grund af en genændring, som barnet også selv har. Barnet er helt rask, men er i øget risiko. Barnet er et eksempel på, hvor enormt vigtigt det er tage hånd om de her patienter.«
Sådan lyder ordene fra Ulrik Stoltze, der er afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge og daglig ansvarlig på Rigshospitalets nye klinik for børnekræftscreening, der åbnede i maj.
En klinik, der skal opdage kræft ved børn, der i forvejen har øget risiko for at udvikle sygdommen, langt tidligere i forløbet. Faktisk helt før symptomerne overhovedet viser sig.
Ifølge Ulrik Stoltze er den gode nyhed inden for børnekræft, at fire ud af fem børn overlever. Men en gruppe overlever ikke.
Det gælder for eksempel ved kræft i hjernen og solid kræft, der dækker over den kræft, som ikke er i hjernen eller blodet, men for eksempel i nyrer, knogler og muskler.
Her er det særligt vigtigt at opdage kræften på et tidligt stadie, så risikoen for at dø bliver meget mindre.
»Hvis de tumorer vokser sig store, er de langt sværere at behandle, og de giver en dårlig prognose, altså øget dødelighed. Men finder man dem på et tidligt stadie, kan man til tider behandle alene med kirurgi og undgå kemo og stråling, som kan give senfølger.«
Indtil videre er 35 børn blevet henvist til klinikken. Heldigvis er der dog ikke fundet nogen eksempler på kræft endnu.
»Vi havde nok heller ikke forventet at finde nogen inden for så kort tid, vi har kun været i gang i seks måneder, men erfaringer fra udlandet viser, at det desværre er et spørgsmål om tid,« siger Ulrik Stoltze.
Det er ikke, fordi alle børn og unge skal igennem et screeningsforløb på Rigshospitalet. Børnene i klinikken, er som sagt børn, der har en genetisk øget risiko for at udvikle kræft, men som endnu ikke har vist symptomer.
Men klinikken har ikke et ønske om at tage så mange børn med en genafvigelse ind som muligt. Det handler ifølge Ulrik Stoltze om, at der ved screening også er en bagside af medaljen:
»Vi tilbyder kun forløb til de helt rigtige. Bagsiden er nemlig, at screeningen medfører bekymring. Men på screeningen kan man også finde ting, som ikke er kræft, men som er svære at vurdere. Det kan give yderligere undersøgelser og bekymringer.«
For Ulrik Stoltze er det dog enormt vigtigt, at man ikke ser de børn og unge, der henvises til et screeningsforløb, som patienter. Han betegner i stedet deres genafvigelsen som en tilstand.
»Man kan ikke mærke det, og man udvikler sig helt normalt, men man har en øget risiko for kræft. Det er børn, der er raske, men som måske har haft kræft tidligere,« siger Ulrik Stoltze og fortsætter:
»Jeg vil gøre alt for ikke at sygeliggøre børnene og gøre, og hvad jeg kan, for at give dem en normal barndom. Det gælder for alle børnene på klinikken, men specielt dem som allerede har haft kræft en gang,« siger Ulrik Stoltze.
