På bare 40 år er antallet af over 4.000 centrale dyrearter gået hele 60 procent tilbage i gennemsnit. Det viser ny, alarmerende rapport, som også peger på, at Danmark har noget nær verdensrekord i natur-overudnyttelse.

»Det går fuldstændigt den forkerte vej«.

Sådan lyder den lakoniske kommentar fra Verdensnaturfonden WWFs danske generalsekretær Bo Øksnebjerg til en række alarmerende konklusioner i fondens omfattende rapport »Living Planet Report 2018«, som er blevet til i samarbejde med Londons zoologiske selskab.

»Vi har på kloden en omfattende natur- og biodiversitetskrise, som mennesker er årsag til. Krisen er eskalerende, og hvis vi ikke begynder at handle nu, kommer det til at gå helt galt,« advarer han.

Rapporten peger især på, at populationerne eller antallet af over 4.000 undersøgte vilde dyrearter er faldet med hele 60 pct. i gennemsnit på bare 40 år. I alle tilfælde er der tale om hvirveldyr, det vil især sige pattedyr, krybdyr, fisk, fugle og padder af alle mulige slags.

Dyrene er især i voldsom tilbagegang i tropiske regnskove samt i floder, søer og vådområder kloden rundt – bare som et eksempel er antallet af orangutanger halveret på blot 25 år.

I rapporten kalder den internationale generalsekretær for WWF, Marco Lambertini, nedgangen for »forbløffende«, og »måske den ultimative indikator for det pres, vi udøver på planeten«.

Ifølge WWF er der alvorlig risiko for, at vores voldsomme påvirkning og overudnyttelse af naturen og dens ressourcer vil bide os selv i halen.

Blandt andet peger WWF på, at naturen med dens CO2-opsugende træer, bestøvende insekter, fødevareressourcer, medicinkilder og alt muligt andet er direkte årsag til sådan cirka halvdelen af hele det globale BNP: over 800 billioner kroner årligt.

Så når vi i stigende grad skærer i det store globale træ, afskærer vi en større og større del af den økonomiske gren, som vi selv sidder på.

»Desværre er der ikke umiddelbart noget, som tyder på, at vores overudnyttelse af naturen er begyndt at stagnere eller falde. Men vi har en masse viden om, hvordan vi kan arbejde med i stedet for mod naturen, og den bør vi udnytte,« fortsætter Bo Øksnebjerg.

Han peger bl.a. på, at undersøgelser har vist, at afrikanske kaffedyrkere kan øge deres udbytte, hvis plantagerne placeres lige op og ned af vild natur med høj biodiversitet.

Med hjemlige øjne er det stærkt påfaldende, at Danmark ifølge rapporten har et af verdens højeste økologiske fodaftryk. Som nation tager vi angiveligt mere end fire gange så meget ud af naturen på et år, som naturen selv kan producere eller regenerere.

Eller sagt på en anden måde: Hvis alle lande var som Danmark, havde vi brug for naturressourcer som på mindst fire jordkloder.

Det er det højeste fodaftryk i Europa og stort set på højde med eksempelvis det storforbrugende USA eller de olierige stater Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

»Man kan sige, at Danmark i målingen bliver straffet for at være et uhyre intensivt landbrugsland med en meget stor landbrugseksport. Vi presser simpelthen vores landbrug til maks. og har samtidig et omfattende fiskeri og et højt klimaaftryk,« forklarer generalsekretæren.

På globalt plan forbruger mennesker, som om vi har 1,7 jordkloder til rådighed. Det er stort set udelukkende i lande syd for Sahara i Afrika, at der er nogenlunde balance mellem naturens egen produktion og menneskers forbrug af den.