Mange har selv haft det – eller kender nogle, som har været igennem det. En kamp mod en kræftsygdom.
Og nu har nye tal på området vakt stor opmærksomhed.
Antallet af personer under 50 år, som får kræft, er steget globalt med 79 procent. Og her følger Danmark den globale stigning, anerkender Niels Kroman, der er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.
»Det er rigtigt, der kommet flere tilfælde.«
»Vi kan se, at det flest er kvinder, som får en kræftdiagnose i denne aldersgruppe. Og så er der sket en meget lille stigning hos mændene,« siger Niels Kroman.
Det er en global undersøgelse, der står bag de seneste tal på området – og som er publiceret i tidsskriftet BMJ Oncology.
Studiet er også omtalt i The Guardian og CNN. Men hvor alarmerende er undersøgelsen?
Ifølge Niels Kroman skal man huske den anden side af medaljen. Han har ikke nærlæst studiet, men mener generelt, at man skal passe på med de røde alarmklokker.
»Man skal huske, at vi er markant flere ældre mennesker end i 1990. I den periode er flere lande også blevet langt bedre til at registrere sine kræfttilfælde. I Danmark startede vi i 1943, og nogle lande har slet ikke haft styr på det tidligere.«
»Og så ændrer befolkningen sig. Vi bliver flere mennesker, og derfor kommer også flere tilfælde,« påpeger Niels Kroman.
Hvis man så alligevel skal forholde sig til de danske tal, bemærker Niels Kroman flere faktorer.
I 1990 fik 256 personer under 50 år pr. 100.000 indbyggere en kræftdiagnose – i 2020 er tallet 307 pr. 100.000 indbyggere.
Flest kvinder under 50 år får kræft – og det er også hos kvinderne, at stigningen er klart størst.
»Kvinder har nogle kræftformer, som mænd ikke har. Såsom bryst- og livmoderhalskræft. Forskning siger, at tidligere fødsler, og at længerevarende amning sænker risikoen for brystkræft. Men kvinder får i dag børn senere, og de får færre børn.«
»Og så er det værd at bemærke, at kvinder i dag får tidligere menstruation. Det betyder, at deres bryst bliver tidligere modnet og er i risiko for at få brystkræft. Kvinden, som fik brystkræft som 52-årig for 100 år siden, får det i dag som 49-årig,« siger Niels Kroman om risikofaktorerne.
Niels Kroman påpeger også, at man i dag har en bedre teknik. Det vil sige, at man opdager langt flere kræftknuder end tidligere.
Også dem, som ikke nødvendigvis er farlige.
Men hvorfor vi overhovedet ser udviklingen, kan være svært at svare på. I den globale undersøgelse har man da heller nogle konklusioner.
Gedske Daugaard, professor hos Rigshospitalets afdeling for kræftbehandling, mener dog, at samfundet godt kan tillade sig at være bekymret for, hvordan ungdommen lever i dag, når det kommer til livsstilsfaktorer, siger hun til Berlingske.
»For det har ændret sig ekstremt meget over de seneste 50 år. Både mindre motion, rygning, alkohol og fed og forarbejdet mad bidrager til en usund livsstil, som kan medvirke til at ændre tarmfloraen.«
Ifølge Niels Kroman er der dog to væsentlige faktorer at notere sig, der gør, at de føromtalte røde alarmklokker ikke skal aktiveres.
Det første er, at dødeligheden blandt kræftpatienter under 50 år aldrig har været lavere.
Det vil altså sige, at det kan godt være, at flere får en kræftsygdom – men endnu færre dør af det, påpeger han, hvilket er en helt anden nuance, mener Niels Kroman.
»Og det er det, jeg lægger mærke til, for det er en vigtig faktor. Faktisk er dødeligheden halveret for både mænd og kvinder i samme periode.«
»Vi har bedre og effektive behandlinger i dag. Og når du er ung, og oftest ikke fejler andet, så tåler du 'hele behandlingspakken'. Hvis du er 80-85 år, kan du have kol eller dårligt hjerte, og så kan man være bange for, om du kan tåle en behandling.«
Niels Kroman hæfter sig også ved, at selvom flere under 50 år får kræft, så opstår 80-90 procent af kræftdiagnoserne efter 50-års-alderen.
Derfor skal personer under 50 år ikke panikke, mener cheflægen.
»Jeg synes ikke, vi skal råbe vagt i gevær. Vi skal rette fokus, hvor problemet er størst. Og det er ikke i den unge aldersgruppe.«
»Ja, der er sket en stigning. Men hvis jeg havde en million kroner, som jeg kunne lægge i en pulje, ville jeg ikke lægge dem hos de unge.«
Det betyder ikke, at de unge ikke skal være opmærksomme:
»Hvis man har blod ud af endetarmen, hoster blod eller opdager en knude, så skal det selvfølgelig tjekkes,« understreger Niels Kroman.
»Men jeg vil stadig sige, at hvis en 20-årig mærker en knude i brystet, så er det dælme sjældent, at der er kræft, hvorimod det er meget sandsynligt, hvis en 60-årig opdager en knude.«
»Derfor skal hende på 20 stadig få det tjekket. Hun kan være en af de et-to tilfælde om året. Men den store kampagne skal ikke rettes mod de unge,« mener Niels Kroman.
Kræftens Bekæmpelse anslår, at antallet af kræfttilfælde stiger med 22,7 procent i 2040 til 54.356 tilfælde.
