»Det er normalt sådan, at hvis man bruger ti milliarder på noget, skal man kunne vise en effekt. Men der er ikke evidens for, at massetest har en effekt.«

Sådan siger Peter Busk, lektor i molekylærbiologi ved Roskilde Universitet.

Udmeldingen kommer i kølvandet på et nyt studie, hvor lektoren sammen med to andre har undersøgt effekten af den danske teststrategi. Og konklusionen er klar:

»Der er ingen målbar effekt af massetest. Heller ikke i april-juni 2021, hvor testningen var mest intensiv. Så man kan jo spørge, om det er pengene værd?« siger Peter Busk.

En forudsætning for overhovedet at masseteste er ifølge forskeren, at der skal være en højt antal af sygdomstilfælde i befolkningen.

»Man laver jo heller ikke tarmkræftscreening på folk under 50 år. Det skyldes, at der er så få under 50, som får det. Så hvis man gjorde det, ville man få for mange falsk positive, og det er ikke særlig effektivt. Det samme er også tilfældet med coronavirus,« siger Peter Busk.

Det problematiske ved at masseteste bliver ifølge lektoren understreget af, at der i Danmark kun er mellem 44 og 60 procent af dem, der får en positiv pcr-test, som også får en positiv lyntest.

»Vi ved, at hvis man er langt henne i en covid-19-infektion, hvor man ikke er smitsom, så er pcr-testen positiv, mens lyntesten er negativ. Så op mod 40 procent af de pcr-positive er en slags falsk positive, der ikke behøver at gå i isolation, og hvor smitteopsporingen er omsonst. Det betyder også, at disse 40 procent af de positive har kunnet smitte andre uden at blive opdaget. Det understreger problemerne ved testningen,« siger Peter Busk og uddyber:

»Lyntest er jo et mål for, om man er smitsom, mens en pcr-test kan afgøre, om man har virus i sig, og ikke for, om man er smitsom. Det er kun de smitsomme, vi er interesserede i, og ikke dem, der havde covid-19 for tre uger siden,« siger han.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er ikke helt på linje med resultaterne fra det nye studie.

»Jeg er ikke enig i, at lyntest er en bedre metode end pcr til at afgøre, om folk er smitsomme eller ej. Det er rigtigt, at folk er mindre smitsomme sent i sygdomsforløbet, men jeg mener ikke, man kan sige, at en positiv pcr-test, som er forudgået af en negativ lyntest, er udtryk for, at pcr-testen er falsk positiv,« siger han.

Ifølge ham er let adgang til begge testmetoder »fuldstændig afgørende«, så man kan få skilt de smittede fra de usmittede.

Kviktest er blevet et populært værktøj i pandemien.
Kviktest er blevet et populært værktøj i pandemien. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Peter Busk fastholder dog, at massetestningen kun har en meget kortsigtet effekt. Hvis den skulle virke bedre, ville det kræve, at man tvinger folk til at lade sig teste og isolere sig efter en positiv test. Han erkender dog, at det ikke er en farbar vej herhjemme.

»Hope-projektet (et forskningsprojekt, red.), der måler befolkningens adfærd og holdning til coronakrisen, har vist, at da folk var allermest opmærksomme på retningslinjerne sidste vinter, der selvrapporterede halvdelen, at de ikke overholdt deres karantæne. Det udvander effekten af massetestningen,« siger Peter Busk.

I stedet for at masseteste burde vi fortsat være gode til at holde afstand, vaccinere flere hurtigere med et tredje vaccinestik samt lufte mere ud.

Den pointe bakker Hans Jørn Kolmos op om. Men massetest er fortsat en god idé, mener han:

»Foreløbig betaler vi det, som pandemien koster, og det er klogt. Det koster mere at lade være. Ingen kan sige med sikkerhed, hvordan pandemien havde udviklet sig, hvis vi havde testet i mindre omfang. Det eneste, vi kan sige sikkert, er, at vi indtil nu har klaret os meget bedre end de fleste lande omkring os,« siger Hans Jørn Kolmos.

Statens Serum Institut afviser også, at massetest ikke skulle have nogen effekt:

»Ved antistofanalyser foretaget blandt bloddonorer kan vi estimere, at vi gik fra at diagnosticere en ud af tre infektioner i første bølge til to ud af tre infektioner i anden bølge. Det betyder, at vi har kunnet bruge testningen som en mekanisme til at foretage isolation og smitteopsporing langt mere effektivt end med en mindre testaktivitet,« siger adm. direktør Henrik Ullum og tilføjer:

»Vi har hele tiden haft et klart billede af, hvordan smitten har ændret sig, og har kunnet reagere rettidigt. Det havde ikke været muligt uden storskala-testning.«

Andre læser også