»Jeg gjorde mig mange tanker om, hvordan jeg ville få det bagefter. Jeg er normalt meget aktiv, så jeg spekulerede på, om jeg ville komme til at kunne løbe igen, om jeg ville få mere hovedpine, og om min smags- og lugtesans ville komme tilbage.«

47-årige Mette Holmgaard blev smittet med corona-virus i december 2020 og var længe overdreven træt, havde hovedpine og havde svært ved at smage den mad, hun puttede i munden.

»Det er jo ret frygteligt ikke at kunne smage noget. Det kan hjernen ikke finde ud af, så man får ikke lyst til at spise noget,« siger hun.

Mette er ikke den eneste dansker, der har døjet med længerevarende senfølger efter covid-19.

Således viser ny dansk forskning, at hver tredje dansker, der mærkede symptomer, da de blev smittet med coronavirus, men uden at være indlagt, havde længerevarende symptomer, det vil sige op til 12 uger.

»Det betyder jo, at der er en risiko for, at man kan ikke passe sit arbejde ordentligt, eller at man oplever en forringet livskvalitet, og især hvis symptomerne fortsætter efter de 12 uger,« siger en af forskerne bag, Ulla Feldt-Rasmussen, professor, overlæge og dr.med. ved Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet.

Forskningen viser også, at det især er kvinder og overvægtige, der rammes af senfølgerne.

Studiet kan endnu ikke svare på, hvorfor det forholder sig sådan, men generelt bliver overvægtige hyppigere alvorlig syge af coronavirus, og dermed får de også flere senfølger end andre, forklarer Ulla Feldt-Rasmussen. Til gengæld dør flere mænd end kvinder af virusset.

Mette Holmgaard har fået det bedre, efter hun fik cobid-19 i december 2020. Foto: Privat.
Mette Holmgaard har fået det bedre, efter hun fik cobid-19 i december 2020. Foto: Privat.
Vis mere

Mette Holmgaard lå i sengen i næsten tre uger, efter hun blev smittet i december 2020. Jul blev der ikke meget af – og hendes to drenge på 12 og 14 år måtte passes af familie, mens hun og manden var isoleret i soveværelset i deres hus.

»Det kom bag på mig, at jeg blev så dårlig, fordi jeg tænkte, at hvis man lever sundt, så bliver man ikke syg. Men jeg er da meget taknemmelig for, at jeg ikke har det endnu værre, og at jeg stadig kan passe mit arbejde,« siger Mette Holmgaard og tilføjer:

»Jeg har sørget for ikke at fylde for meget i min kalender. For jeg kan ikke længere køre med 180 kilometer i timen, som jeg kunne, før jeg blev syg,« siger den 47 årige kvinde, der er selvstændig og arbejder med organisationsudvikling i virksomheder.

Lige nu findes der ingen danske tal på, nøjagtig hvor mange mennesker der i Danmark rammes af senfølger efter covid-19.

Udenlandske undersøgelser viser, at eftervirkninger af covid-19 rammer op til 60 procent af de smittede. Blot en halv til en hel procent bliver dog henvist til senfølge-klinikkerne herhjemme.

»Som det ser ud, bliver for få henvist til senfølge-klinikker i forhold til det antal, vi nu kan se har længerevarende symptomer. Det kræver, at de praktiserende læger og personerne selv ved, hvad det indebærer, så de kan få anerkendt deres symptomer og få den hjælp, de har brug for til at komme videre i deres arbejds- og privatliv. Det er det, vores studie hjælper til at forstå,« siger hun.

I halen på dette studie lancerer Statens Serum Institut i august en omfattende undersøgelse blandt flere hundredtusinder danskere for netop at blive klogere på senfølgerne.

Mette Holmgaard føler sig allerede klog nok på senfølger. Hun har genoptaget løbeturene, og hun er ikke længere så træt, som hun var i perioden efter, hun var syg i december 2020.

I dag døjer hun med hukommelsesbesvær og sommetider at rode lidt rundt i ordene. Hun skal stadig ikke overanstrenge sig alt for meget, for så bliver hun let træt igen.

Et tilskud med zink har hjulpet med at få smagssansen tilbage.

»Det er dejligt igen at kunne smage min kaffe,« siger Mette Holmgaard.

Ulla Feldt Rasmussen og hendes kolleger arbejder nu videre med den data, de har indsamlet, og kan forhåbentlig på sigt komme nærmere, hvorfor nogle mennesker bliver mere syge end andre. Blandt andet ved at undersøge, om senfølgerne skyldes forskelle i gener, der styrer immunforsvaret.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature og støttet af blandt andet Sygesikringen Danmark.