Mens omikronvarianten buldrer derudad, har Pfizer fundet et nyt våben i kampen mod coronavirus. Selskabets nye pille virker med stor sandsynlighed mod omikronvarianten, viser nye data. Det glæder danske eksperter.
»Vi venter i spænding, for det er en tabletbehandling, der ser ud til at virke,« siger Thomas Benfield, professor og overlæge i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, om pillen, der kaldes Paxlovid.
Allerede for en måned siden så foreløbige data offentlighedens lys, og nu bekræfter opfølgende forsøg fra firmaet selv så de gode nyheder. For ikke alene skulle pillen virke mod omikron – pillen kan formentlig også nedsætte risikoen for død og indlæggelse med op mod 88 procent.
»Det har været spændende at få den fulde analyse for at se, om det stadig var lige så lovende, og det ser det ud til, at det er. Behandlingen har et helt andet potentiale end det, vi har i forvejen. Det er nemmere at give tabletter, og hvis det kan forhindre fire ud af fem indlæggelser, så er det noget, der batter,« siger Thomas Benfield.
Professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren synes også, det er en positiv nyhed, at behandlingen ser ud til at virke på omikronvarianten, selvom han tager forbehold for, at data endnu mangler at blive bedømt af uafhængige eksperter hos lægemyndighederne.
»Vi har brug for medicin, især over for omikronvarianten, som virker, når noget af den anden medicin, vi har, ikke virker,« siger han og forklarer mekanismerne bag:
»Medicinen bremser et enzym, som er afgørende for, at virus kan gennemføre sin livscyklus. Derfor forventer jeg, at det er aktivt over for omikronvarianten,« siger han.
Pillen ventes allerede at blive betinget godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, inden for få dage samt at komme på det amerikanske marked i slutningen af 2021.
Ifølge Thomas Benfield skal vi dog ikke forvente en lige så hurtig proces herhjemme.
»Oprindeligt fik vi at vide, at det var andet kvartal. Men nu er det så fremrykket til første kvartal. Man kan håbe, at det er januar og ikke marts, de vil levere, under forudsætning af at det godkendes i Europa,« siger han.
Ifølge overlægen skal man ikke være bekymret for, at der formentlig bliver tale om en såkaldt betinget godkendelse:
»Det er omstændighederne, der gør, at der er et stort behov for behandling. Derfor er det nødvendigt at blive betinget godkendt. Medicinen ser ud til at virke, og bivirkningsprofilen er tilfredsstillende,« siger Thomas Benfield.
Behandlingen består af 30 piller over fem dage. Patienterne skal tage tre piller ad gangen. To af pillerne er Pfizers nye pille, mens en af pillerne er en lavdosis HIV-pille kendt som Ritonavir, som ‘booster’ lægemidlet fra Pfizer.
Pillen koster 530 dollar pr. person.
Behandlingen er målrettet folk i risikogruppe for et alvorligt forløb med coronavirus og virker bedst, hvis det gives tre til fem dage efter man har fået symptomer.
»Så når man i fremtiden tester positiv, og man tilhører en risikogruppe, så kan man henvende sig til lægen og få behandlingen. Man er ved at udvikle en behandling til dem, der allerede er indlagt, den minder lidt om denne. Men det er på et meget tidligt stadie og et halvt til et helt år ud i fremtiden, før vi ved, om det virker,« siger Thomas Benfield.
Pfizers pille betyder dog ikke, at vi helt skal droppe vaccinerne og have tillid til, at vi bare kan få en pille, hvis vi står med en positiv test:
»Vaccinerne opbygger vores immunforsvar, så det bliver bedre til at håndtere, at vi bliver udsat for virus. Jo mere virus det får, desto mere kompetent bliver det. Så på længere sigt vil vi opbygge immunitet i befolkningen. Medicin påvirker ikke immunsystemet, men det hjælper den enkelte til at komme igennem sygdomsforløbet. Derfor er det en plan b, som er vigtig til dem, der kan blive alvorligt syge. Medicinen er et supplement, men på ingen måde en erstatning,« siger Jens Lundgren.
De gode nyheder fra Pfizer kommer næsten samtidig med, at en anden pille mod coronavirus fra konkurrenten Merck i forsøg viste sig ikke at have nær så god effekt som først antaget.
»Der kan jo senere hen komme ting frem i en vurdering fra lægemiddelmyndighederne, som ikke nødvendigvis kommer frem i den foreløbige kommunikation fra firmaerne. De har en tendens til at rose deres resultater. Det er derfor, vi har brug for en uafhængig vurdering,« siger Jens Lundgren.
