Ny app til din chef: Nu skal din trivsel overvåges

En lang række medarbejdere på flere offentlige arbejdspladser, som for eksempel Skat, Københavns Kommune og Naturstyrelsen, skal nu hver 14. dag svare på spørgsmål om deres personlige velbefindende via en app, som ligger på medarbejdernes smartphone.

Medarbejderne skal svare på personlige spørgsmål, om de sover ordentligt, om de føler sig motiverede, om de er i godt humør, om de føler sig rolige og afslappede, og om de føler sig aktive og energiske. Informationerne indsamles via appen Howdy, som behandler dataene. Hvis man ikke svarer tilstrækkeligt positivt, og dermed ryger ned i appens 'røde' trivselsniveau, så bliver man ringet op af en psykolog, som man skal diskutere sit velbefindende med.

Vis mere

Vis mere

Formålet med appen Howdy er, ifølge udvikleren, at forebygge, at medarbejdere går ned med stress på grund af voldsom mistrivsel.

»Vi går ind og måler på raske mennesker og måler deres trivselsniveau. Når vi ser forandring, så ser algoritmen i vores system på, om der er tegn på mistrivsel, og så kan man blive ringet op af vores beredskab. På den måde forebygger vi, at folk går ned med stress,« siger direktør i Worklife Barometer, der har udviklet Howdy-appen, Rasmus Hartung.

Men den forklaring køber journalist og teknologikritiker Anders Kjærulff ikke. Han mener, at det er forkasteligt at bede sine medarbejdere om at udfylde en række dybt private spørgsmål om deres trivsel. Også selvom det sker frivilligt, som Worklife Barometer påstår.

Vis mere

»Det er jo altid svært at sige nej til noget, som ens ledelse kommer med og beder en om at deltage i,« siger Anders Kjærulff og fortsætter:

»Jeg synes, det er både uhyggeligt og ulækkert. Misbrugsmulighederne for sådan en app er enorme. Jeg tror ikke, at jeg ville turde udfylde den sandfærdigt,« siger Anders Kjærulff, der forklarer, at dataene i appen ikke er anonymiserede, som udviklerne ellers praler af, men i stedet 'pseudonymiserede', hvilket betyder, at dataene kan tilgås af udvalgte personer, som for eksempel psykologer, der kan ringe brugerne op, hvis de er i mistrivsel.

Vis mere

»Den slags data kan for eksempel bruges ved en nedbemanding, hvor man kan afskedige de medarbejdere med dårligst trivsel. Så kan cheferne bagefter sige, at de har løftet arbejdsglæden,« forklarer han.

»Og så må man også spørge sig selv 'hvad rager det ledelsen?,' hvordan man har det, hvis man passer sit arbejde. Den slags algoritmer her kan anvendes til at skabe et meget præcist billede af dig som medarbejder. For eksempel også om du er på vej væk fra virksomheden, hvilket så kan betyde, at ledelsen ikke vurderer dig til forfremmelse eller efteruddannelse,« siger Anders Kjærulff.

Direktør Rasmus Hartung er helt uenig i den kritik.

»Dataene kan ikke misbruges. Det er os i Worklife Barometer, der ejer de data, og ledelsen i de virksomheder, som vi arbejder med, kan ikke tilgå oplysningerne,« siger han.

Han erkender dog, at psykologer i - for eksempel -  Københavns Kommunes eget beredskab kan tilgå oplysningerne og henviser til kommunen i forbindelse med anvendelsen af dataene.

Vis mere