Nu kribler og krabler det frem ved våde enge, moser og vådområder i Danmark. Det er nemlig sæson for at snogeungerne udklækker.

De kommer til verden i slut august og frem til midt september. Og selvom at det måske kan lyde som en en dårlig nyhed for dem, der ikke kan lide slanger, så er der ingen grund til panik.

Snogen er nemlig ganske ufarlig for mennesker og derudover er den temmelig sky. Den kan dog godt bide, men der skal altså meget til, før den sætter tænderne i et menneske. Det fortæller naturvejleder i Naturstyrelsen Jes Aagaard til TV 2 Lorry:

»Det vildeste, en snog kan finde på, er at smide sig på ryggen og spille død. Den kan også udskille lugtende væske, så den er meget ufarlig,« siger Jes Aagaard.

Han fortæller også, at snogen lever af blandt regnorme og små biller, inden den går i dvale hen over vinteren.

Man kan kende snogen på dens sorte skind og med to hvidgule nakkepletter. Snogen kan også være blågrå i farven.

Udover snogen så har Danmark også en anden type slange. Det er hugormen, og den er farlig for mennesker.

Den bider nemlig med gift, så den skal man være lidt mere varsom med. Der dog meget lav dødelighed i Danmark efter et bid af en hugorm.

Og den vil ligesom snogen gerne undgå mennesker, så chancen for at blive bidt er ret lille.