Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sommeren er over Danmark, og grillene bliver rullet ud fra vinterskjul.

Men man skal være opmærksom, når man tænder op i grillen. For der kan opstå brand.

Det skete mere end 250 gange sidste år, da brandvæsenet måtte rykke ud til brand i forbindelse med en grill eller lignende. Det skriver Danske Beredskaber, som samtidig giver fem gode råd til en god og sikker grillsæson.

»Vi ser desværre et mønster, når det drejer sig om brande i forbindelse med grill og bål. Grillen eller bålfadet bliver placeret for tæt på brændbart materiale, og der bliver brugt forkert optænding. Herudover får en del ikke slukket asken og kulresterne ordentligt, inden de smides ud,« siger Kenny Dramshøj Christensen, forebyggelsesekspert i Danske Beredskaber.

1. Styr forbi brugen af tændvæske:

»Vi har i tidens løb set flere alvorlige ulykker, når der er brugt brandfarlige væsker som for eksempel tændvæske. Det kan udvikle sig til eksplosionsulykker, hvor der kan ske alvorlige forbrændinger – drop de brandfarlige væsker, når du griller. Det er simpelthen for farligt,« siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert hos Beredskabsstyren. Brug i stedet grillstarter eller optændingsblokke.

2. Grill KUN udenfor. Hvis du griller indenfor, risikerer du at få kulilteforgiftning, som kan være livstruende.

3. Hav vand i nærheden. Selvom du har styr på grillen, så kan gløder risikerer at tage fat i alskens brandfarligt materiale tæt på grillen. Sørg derfor for at have vand tæt på, så du hurtigt kan slukke en eventuel brand.

4. Sæt grillen på et stabilt grundlag og med god afstand. Stil grillen med god afstand til buskadser, planter og bygninger af brandfarligt materiale.

5. Pas på med aske. Smid først asken ud, når varmen har fortaget sig.

Andre læser også