Det er afgjort.

Nogle af Københavns mest legendariske boligbyggerier skal rømmes fuldstændigt.

Det har Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune nu besluttet, efter at undersøgelser har påpeget, hvordan flere af de bygninger, der udgør Danmarks første højhuse, Bellahøjhusene, er i fare for at styrte sammen ved kraftig vindbelastning.

I alt drejer det sig om 261 boliger, hvor beboerne skal genhuses.

Sådan så det ud, da Danmarks første højhuse, Bellahøjhusene, blev opført for cirka 70 år siden.
Sådan så det ud, da Danmarks første højhuse, Bellahøjhusene, blev opført for cirka 70 år siden. Foto: Walther Månsson
Vis mere

Allerede sidste år kom det frem, at der var problemer med konstruktionen – og at beboerne skulle finde et andet sted at bo, mens bygningerne bliver renoveret.

Det blev generelt ikke vel modtaget. Som for eksempel Thor Nielsen dengang sagde til B.T.

»Det er ikke alene en ubehagelig situation, det er faktisk for mig en livstruende situation, at man pludselig bliver stillet over for, at man skal ud af et hjem, man har boet i i 65 år,« lød det.

Tidligere er en mulighed, hvor beboerne løbende skulle genhuses i forbindelse med kraftig storm, cirka hver tre måned, blevet præsenteret som en mulighed.

90-årige Thor Nielsen er blot en af de beboere, der skal genhuses.
90-årige Thor Nielsen er blot en af de beboere, der skal genhuses.
Vis mere

Den er nu droppet.

I stedet skal beboerne genhuses permanent i hele renoveringsperioden, som efter planen vil vare til 2029.

Derfor skal de første være ude af deres hjem senest i juni 2024.

»Det er forvaltningens vurdering, at det er relevant at få tømt ejendommen, så man ikke skal gennemføre en evakuering så ofte, som man skal, hvis det i snit er hver tredje måned,« siger Morten Lund, enhedschef for almene boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til TV 2 Kosmopol.

Bellahøjhusene blev opført i begyndelsen af 1950erne.