Fra 1. januar bliver det billigere at sende et brev til udlandet, når Dao overtager omdelingen og indsamlingen fra Postnord.
Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse fra Transportministeriet.
Prisen falder fra 50 til 46 kroner, lyder det.
Fremover skal brevene frankeres med postmærker fra Dao. De skal også indleveres i en Dao-shop. Man kan også bruge Daos service til at få den hentet mod et gebyr.
Del:
