Novo Nordisk har de seneste dage svunget sparekniven, hvilket har betydet, at flere ansatte er blevet fyret. 

Nu kan Børsen afsløre, at man hos medicinalgiganten også har givet nogle af sine medarbejdere et svært ultimatum. 

Ultimatummet skulle bestå i, at medarbejderne enten skulle acceptere dårligere vilkår eller blive fyret, lyder det. 

Hertil skulle medarbejderne angiveligt have fået 24 timer til at acceptere ændringerne i ansættelserne – som blandt andet inkluderede degradering, lavere lønninger og omplacering. 

Novo Nordisk, der er vokset enormt takket være lægemidler som Ozempic og Wegovy, men har mistet omkring 45 procent af sin markedsværdi det seneste år. 

Virksomhedens administrerende direktør Mike Doustdar er i gang med at skære ned på omkostningerne og vil blandt andet afskedige 11 procent af personalet – hvilket svarer til omtrent 9000 personer på verdensplan.