En norske mountainbiker ved navn Knut Røhme er blevet taget for doping. 

En blodprøve har nemlig vist spor af det forbudt stof terbutalin, som findes i astmamedicin. 

Knut Røhme indrømmer at have taget astmamedicinen, men siger, at det skyldes en fejl fra lægens side. Det skriver Nettavisen

»Det kom som et fuldstændigt chok for mig,« skriver Røhme i et opslag på Instagram.

Røhme repræsenterede Norge ved OL i Paris i 2024, hvor han endte på en 20.-plads i mountainbike. Han forklarer, at terbutalinen stammer fra en astmamedicin, han tog før et EM-stævne i schweiziske Monteceneri i juli.

Han forklarer, at astmamedicinen, der førte til den positive prøve, ved en fejl blev ordineret af lægen. 

Cykelpræsident Heidi Stenbock-Haakestad, der leder Norges Cykelforbund, fortæller, at Knut Røhme ikke tænkte over det, da han fik medicinen udleveret. 

»Det er en utrolig trist sag og forfærdelig for Knut at stå i. Det er et lægemiddel, han har brugt i lang tid. Men lægen ordinerede et nyt, der indeholdt et tilsætningsstof, der ikke er tilladt,« siger Heidi Stenbock-Haakestad til Nettavisen.