Ja, godt nok har vi nu taget hul på årets sidste – hyggelige – måned, men det er også en tid, hvor man bør være opmærksom.
Sådan lyder advarslen fra Norlys.
»December er højsæson for de it-kriminelle og de bruger helt bevidst julen imod dig,« som Rune Doberck, it-sikkerhedschef hos energi- og telekommunikationsselskabet, siger.
Eksempelvis opfordres der til, at man skal være ekstra opmærksom på de links, man får i sin mail.
'I juletravlheden risikerer man måske at overse faresignalerne, når der lander en phishing-mail i indbakken,' som der står i en pressemeddelelse fra Norlys.
Samtidig gør den øgede brug af kunstig intelligens simpelthen, at det er blevet nemmere for de kriminelle at sende 'mange flere og mere troværdige e-mail afsted mod indbakkerne'.
»I december sidste år steg antallet af angreb mod Norlys med 20 procent sammenlignet med årets øvrige måneder,« siger it-sikkerhedschefen Rune Doberck:
»I år er det også steget stødt op mod december, og vi har en klar forventning om, at presset nu for alvor intensiveres.«
HER kan du læse om, hvordan elektronikgiganten Power har været udsat for massive hackerangreb op mod black friday.