Har du svært ved at gennemskue, hvad det vil sige at være nonbinær? Eller queer? Og er du nervøs at sige noget forkert?
Så er du langtfra alene.
En spørgeundersøgelse, som YouGov har lavet for B.T., viser eksempelvis, at 45 procent af de adspurgte ikke ved, hvad det vil sige at være nonbinær.
»Det er ikke overraskende. Der er mange nye kategorier – og flere er fortsat in the making,« konstaterer Michael Nebeling Petersen.
Han er ph.d. og lektor ved center for køn, seksualitet og forskellighed ved Københavns Universitet og påpeger, at særlig medierne har en rolle at spille.
»Jeg kan ikke tælle, hvor mange ciskønnede heteropar jeg så i fjernsynet i går.«
»Der er ikke særlig meget repræsentation i medierne af LGBT+-personer eller -relationer, og derfor er det ikke usædvanligt, at mange har svært ved at tilegne sig et sprog.«
LGBT+ Danmark har lavet en ordbog med hundredvis af begreber og betegnelser indenfor seksuel orientering og kønsidentitet.
Her lyder uddrag af beskrivelsen af 'nonbinær':
'At være nonbinær er en kønsidentitet, som betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, som er de to binære køn i det binære kønssystem.'
Ved 'queer' står der blandt andet:
'Queer kan være en tilgang til køn og seksualitet, der definerer sig i opposition til samfundets stadig binære kønsforståelse, og som stiller spørgsmålstegn ved kønsroller og hele tankegangen om to binære køn, der supplerer hinanden.'
Så langt, så godt. Begreberne er her. Men hvorfor er de kommet?
»Der er kommet nye kategorier, som folk tilegner sig, når de skal forstå deres seksualitet, kønsidentitet og sig selv bedre.«
»Folk er ikke blevet anderledes. De har bare fået nye begreber at beskrive sig selv med – og spejle sig i,« forklarer Michael Nebeling Pedersen.
Han henviser så til, at vi er i en brydningstid.
»Ny generationer finder altid nye måder at forstå sig selv og hinanden på. Det er ikke noget nyt, at der sker noget nyt. Det er ikke overraskende, at det etablerede synes, at det er lidt mærkeligt. Sådan har det altid været,« siger han og henviser så til, at nogle eksempelvis rynkede på næsen, da det blev forbudt at slå sine børn – for sådan havde man jo altid gjort.
Med nybrud kommer ofte oprør. Dengang – og i dag.
»Det er lidt en magtdemonstration, når nogle siger, de ikke kan finde ud af det. Det er jo ikke rocket science. Det handler mere om en insisteren på det bestående, når folk ikke vil tage imod og lære nyt. Det er ikke tilfældigt, når nogle ikke kan udtale LGBTQI+ eksempelvis,« siger Michael Nebeling Pedersen.
Mens nogle sætter sig i decideret opposition til det nye, synes andre, det er udfordrende at forstå. Noget, der understreges i B.T.s spørgeundersøgelse. Her svarer 53 procent, at det kan være svært at navigere i, hvad man må sige og ikke må sige, når det handler om LGBT+-personer.
Michael Nebeling Pedersen anbefaler, at man starter med åbenhed. Bruger Google, lytter og udviser respekt.
»Kald folk ved de rigtige pronominer. Brug de ord, de bruger om sig selv, og hvis folk bliver kede af noget, du har sagt, så sig: 'Hov, så har jeg lært det.' Det handler ikke om at udskamme folk. Det er ikke så svært.«
