Al snak om et politisk indgreb på boligmarkedet kan for en tid forstumme.

De økonomiske vismænd har senest fredet boligejernes økonomi, og nu bliver anbefalingen om ikke at pille ved de godt halvanden million danskere privatøkonomi underbygget af et centralt nøgletal.

Konklusionen af nøgletallet kan kort opsummeres således:

»Der er ikke noget, der indikerer, at vi har en boligprisboble på det brede boligmarked, og der er heller ikke noget, der indikerer, at vi er tæt på at have en boligprisboble.«

Sådan lyder det fra cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Det er beregninger fra Realkredit Danmark, Danske Banks realkreditselskab, der nu viser, at den såkaldte boligbyrde på landsplan i dag er 26,5 procent under det historiske gennemsnit over de seneste 35 år, skriver Finans.

Boligbyrden inkluderer renteudgifter efter skat til boliglån i banken og realkreditinstituttet samt boligskatter.

En faldende boligbyrde betyder, at udgifterne forbundet med at eje en bolig er steget mindre end boligejernes indkomster.

Husene er steget mere end 20 procent i hovedstadsregionen det seneste år.
Husene er steget mere end 20 procent i hovedstadsregionen det seneste år. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Christian Hilligsøe Heinig fortæller, at der til trods for markant stigende boligpriser gennem det seneste år er væsentlig forskel på boligmarkedet i 2021 sammenlignet med årene før finanskrisen.

»Først og fremmest ser vi ikke en generel prisboble på det danske boligmarked som helhed. Det er en markant anderledes konklusion, end hvis man kigger tilbage til tiden før finanskrisen, hvor det brede boligmarked så noget mere ophedet ud, end det gør i øjeblikket.«

»Dengang var boligbyrden oppe på et historisk høje niveau, hvor vi denne gang ligger et godt stykke under det historiske gennemsnit,« siger han og fortsætter:

»Godt nok er priserne steget ganske markant over det seneste års tid, men kigger vi over de sidste ti år, har vi ikke været vidner til et speciel stærkt opsving.«

Selvom priserne er steget kraftigt gennem coronakrisen, er der ikke grund til at frygte en boligboble, lyder en analyse på baggrund af det centrale nøgletal, boligbyrden.
Selvom priserne er steget kraftigt gennem coronakrisen, er der ikke grund til at frygte en boligboble, lyder en analyse på baggrund af det centrale nøgletal, boligbyrden. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Vurderingen af, at boligbyrden er lav, nåede de økonomiske vismænd også frem til i sidste uge.

Projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen vurderer også, at tallene fortæller, at en boligboble ikke står til at briste lige med det første.

»Jeg er glad for, at vismændene nu også understreger det, for det er med til at understrege over for befolkningen, at der florerer en del fake news om boligmarkedet om generationstyveri og boligbobler. Men sandheden er altså, at det faktisk er nemmere for eksempelvis unge at købe bolig i dag end tidligere,« siger han til Finans.

Nationalbanken har argumenteret for et politisk indgreb for at bremse boligmarkedet. Et indgreb kunne ske ved, at udbetalingskravet ved boligkøb blev hævet til mere end de nuværende fem procent. Det kunne også ske ved politisk at beslutte et mindre rentefradrag til boligejerne.

Christian Hilligsøe Heinig fortæller, at der er stor forskel på prisudviklingen på tværs af landet. Det illustreres ved, at boligbyrden er steget til knap ti procent over det historiske gennemsnit, hvis man udelukkende kigger på ejerlejligheder i København.

Men selv hvis renten skulle stige med to procentpoint, får det ikke korthuset til at vælte. Boligbyrden på landsplan vil stadig holde sig lidt under det historiske gennemsnit, lyder det.

»Risikoen for længerevarende tømmermænd i økonomien, hvis priserne er pumpet for højt op i København, er mindre, når vi ikke er i en situation, hvor vi ikke kan se en bred prisboble på boligmarkedet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.