Nina straffes, mens konsulenter hyres for millioner: 'Det er typisk'

Sagen kan synes lille: Københavns Kommune vil spare nogle penge og lukker den offentlige adgang til en række svømmehaller. 

Kun foreninger må bruge hallerne efter klokken 13. 

Kommunen sparer 1,5 millioner kroner på lønninger til livreddere, men hyrer samtidig konsulenter for tre millioner kroner. De skal administrere den nye ordning. 

Med andre ord: Besparelsen på den borgernære velfærd på 1,5 millioner kroner ædes op af nye udgifter til administration.

Forslaget, der er vedtaget i Københavns Kommunes Kultur-, Fritids og Borgerserviceudvalg i denne uge, har fået brugerne af svømmehallen Emdrup Bad på barrikaderne. Blandt andre 59-årige Nina Kløcker Heinel, der siger, at hun er 'vred' over beslutningen. 

Ifølge en forskningschef er prioriteringen i sagen ikke et tilfælde - men en del af noget større.  

»Det er mærkeligt, men også meget typisk. Man vil hellere vil have to konsulenter ansat end livreddere, der laver borgernært arbejde. Men det passer ind i de analyser, vi har lavet af Københavns Kommune: At der er et besparelsespotentiale på en milliard kroner i ledelse og administrationen,« siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef ved tænketanken Cepos. 

»Det her er et eksempel på de mange bække små, som ender med at blive den milliard kroner, der kan spares«.  

Han henviser til undersøgelsen her og siger samtidig, at der typisk er en tendens til, at embedsmændene i centralforvaltningen, der sidder på pengekassen, ikke kan se besparelsespotentialet blandt deres egne. 

»På magisk vis ender besparelser altid med at ske ude i driften og sjældent hos dem, der administrerer økonomien og har magten og beslutningskraften,« siger Karsten Bo Larsen. 

Asmus Leth Olsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, stemmer i. 

»Besparelserne på den borgernære velfærd er jo usynlig på den måde, at borgerne ikke taler med en stemme og ikke er organiserede. Men sparer man på de kolde hænder, så får forvaltningen fagforbundene på nakken. Der kan også være andre besparelser, som aktiverer stærke interesseorganisationer, og som man derfor holder sig fra,« siger han.

Det er de tre københavnske svømmehaller Emdrup Bad (nordvest), Hillerødgade Svømmehal (Nørrebro) og Sundby Bad (Amager), som fremover skal holde lukket for offentligheden fra klokken 13 på hverdage. Istedet skal borgerne organisere sig i foreninger, hvor de medbringer egen livredder, hvis de vil svømme. 

Sagen er udtryk for en trend i det offentlige. 

»I forskningen kalder vi det for samskabelse. Det handler om, at kommune og stat forsøger at få borgerne til selv at løse opgaverne, så de kan spare penge og bruge ressourcerne andetsteds,« siger Asmus Leth Olsen. 

Han fortæller, at det - set i helikopterperspektiv - godt kan give mening.

Men han tilføjer, at at man også skal have øje for, at det har konsekvenser for borgerne. I det her tilfælde brugerne af svømmehallerne, som skal med i en forening for at kunne svømme. 

»Det kræver ressourcer at lave en forening. Der skal være nogle vedtægter, en generalforsamling, medlemslister, kontingentopkrævning osv.,« siger han og fortsætter:

»Derfor rammer det dem, som ikke har ressourcerne eller ikke orker det. Og så bliver de bare væk. Og så er det ikke længere et tilbud for alle. Derfor skaber det også ulighed,« siger han. 

Asmus Leth Olsen tilføjer, at der er det særlige ved svømmehaller, at de ikke kan drives privat. Der er ikke penge i det. Derfor er det en offentlig opgave, hvor kommunerne har monopol på at tilbyde adgang til svømmehaller.

»De utilfredse brugere kan ikke uden videre 'straffe' kommunen ved at gå til en konkurrent, som de kan, hvis det er en privat virksomhed, der slækker på servicen,« siger han.

Kulturborgmester Christopher Røhl (R) mener, at der er tale om en god løsning for både borgere og foreninger. 

Du kan læse hans svar i artiklen her eller boksen herunder: