Langfredag i påsken vågnede pølsemand Niels Rasmussen op til en rigtig træls besked.

Plakaterne på hans pølsevogn, der har hjemme på gågaden i Aarhus ved Salling, var blevet stjålet i nattens løb.

Noget, der var sket så mange gange før, men som denne gang gjorde Niels Rasmussen ekstra vred.

Derfor fandt han mobilen frem og skrev et opslag på Facebook.

'Det har været et problem i otte år – i svingende grad. Men nu havde vi lige fået lavet nye plakater, og så blev de fandeme stjålet dagen efter,' siger Niels Rasmussen til B.T. og fortsætter:

'Så tænkte jeg: 'Nu skriver jeg altså', og det gør jeg normalvis ikke, men jeg blev så irriteret over, at man ikke kan have sine ting i fred.'

På Facebook delte han billedet af den 'bare' pølsevogn, hvor der ved siden af plakaten for frikadelle-sandwichen var helt tomt. Han bad også folk om at dele billedet – i håb om at nogen måske kunne finde frem til tyven.

Sådan så pølsevognen ud langfredag morgen. Der manglede en splinterny hotdog-plakat.
Sådan så pølsevognen ud langfredag morgen. Der manglede en splinterny hotdog-plakat. Foto: Privatfoto
Vis mere

Selvom plakaterne ikke er meget værd – de koster godt 240 kroner stykket plus moms – så har de alligevel stor værdi for Niels Rasmussen.

Hans pølsevogn er nemlig en af otte 'Børnenes Kontor'-vogne i Aarhus. De støtter blandt andet børn med julehjælp og sommerlejre.

Og jo flere udgifter han har, jo sværere bliver det også at skaffe penge til børnene.

»Folk i Aarhus burde vide, at 'Børnenes Kontor' har en velgørende funktion. Det er også det, der gør, at jeg står derinde. Jeg behøver ikke blive rig af det, jeg kan til nøds leve af det,« fortæller Niels Rasmussen.

Men fem dage senere skete det, der ellers sjældent sker: Tyven kom krybende tilbage med intet mindre end to stjålne pølsevognsplakater.

Han købte også en hotdog med som 'tak for lån'.

»Han kom tilbage rystende og bleg i ansigtet. Og det viste sig, at han havde været forbi to gange inden for de sidste par måneder og taget en plakat med hjem.«

»Han var simpelthen en serieplakattyv,« siger Niels Rasmussen med et smil.

Han har respekt for, at den unge mand kom tilbage og indrømmede, at han havde dummet sig.

Pølsemanden mener, at det på en eller anden måde alt sammen endte lykkeligt.

»Og jeg har fået opbakning fra nær og fjern. Folk, jeg ikke kender, har skrevet til mig. Jeg ved heller ikke, om det er, fordi solen skinner ekstra meget disse dage, men vi har mere at lave, end vi burde have lige nu.«