Manglende medicin, der kræver hospitalsbesøg for at få. En bedste ven, der er svær at få med hjem. Og en uvished om, hvornår de kan sætte deres fødder på dansk grund.
Det er udfordringerne for Nicolai Atke og Sofie Tannert, der lige nu er fanget i henholdsvis Filippinerne og Australien.
Coronakrisen har også ramt dem, og de er blandt de omkring 1.000 danskere, der er strandet i udlandet. Langt væk fra deres familie og deres hjemland. Hvornår de kan gå ombord på at fly, der kan tage dem til Danmark, kan de kun gisne om. Lige nu er de fanget.
B.T. har talt med de tre danskere, der sætter ord på deres usikre situation:
Nicolai Atke, 47 år - fanget i Davao på Filippinerne
28. marts. Dér gik Nicolai Atkes fly fra Filippinerne til Danmark egentlig. Men billetten blev aflyst, og derfor sidder den 47-årige dansker fortsat i Davao med lange udsigter til at kunne vende hjem.
»Jeg kom hertil den 8. marts, lige før de begyndte på restriktionerne. Jeg havde ikke forestillet mig, det ville blive så voldsomt,« fortæller han.
Da flybilletten blev aflyst, forsøgte han at få fat i Qatar Airlines, som havde hovedflyvningen fra Manila til Danmark.
Her fik Nicolai Atke en voucher, så han kan få en ny billet. Men det er meget mere udfordrende end som så.
For når der kommer sweeperfly til Manila - som Nicolai Atke i givet fald først skal flyve til - er der en række krav, der skal opfyldes.
Der skal laves nogle helbredsmæssige papirer senest to dage før, og de kan kun blive lavet, hvis man har en bekræftet flybillet, fortæller han. Kommer han så til Manila, skal han have en billet videre samt en booking på et hotel - og sidstnævnte er især vanskeligt, da der er stor frygt for smittefare.
Derfor går Nicolai Atke rundt i uvished, mens han samtidig skal bruge kræfter på at få sin blodfortyndende medicin, som han er afhængig af.
»Jeg ved ikke, hvornår jeg kan komme hjem. Jeg havde håbet, det ville løse sig de sidste 14 dage. Jeg får noget medicin, og det er lidt besværligt. Jeg skal have lavet tests for at kunne afbalancere og få noget andet medicin, for de har ikke noget tilsvarende hernede. Det gør tingene lidt besværligt, og det er rimelig kritisk,« fortæller Nicolai Atke, der netop har været på hospitalet for at få lavet undersøgelser, da B.T. taler med ham.
»Det er også den økonomiske situation, for min arbejdsgiver har sat mig på ulønnet orlov, fordi jeg ikke kan sige, hvornår jeg kommer tilbage. Jeg har ikke nogen indtægt,« siger Nicolai Atke, der fortæller, at hans rejseforsikring ikke dækker i denne situation.
Hans oplevelse i Filippinerne er, at situationen bliver taget alvorligt. Der er vagter, folk får sprøjtet hænder, og der bliver taget temperatur ofte. Selv sørger han for at holde sig fra andre mennesker og følge retningslinjerne.
Helt alene er Nicolai Atke ikke. Han rejste afsted alene, men har en kæreste, som han har kendt i halvandet år, der bor på Filippinerne.
»Vi bor sammen i en Airbnb-lejet bolig, men de har rimelig stramme restriktioner med at bevæge sig rundt. Vi kan ikke bevæge os ud til det sted, hvor hun bor, og hver syvende dag skal lejeperioden forlænges. Det er der en masse andre, der også oplever. Det gør det ekstra besværligt. Men jeg synes faktisk, de har grebet det rimelig fornuftigt an. Man har lidt fornemmelsen, at det er lidt en militærstat, men de har meget godt styr på det,« siger han.
Sofie Tannert, 25 år - fanget i Melbourne, Australien
25-årige Sofie Tannert kom til Australien for første gang for fem år siden som rejsende. Hun blev så glad for landet, at hun har været studerende der lige siden.
»Jeg har haft et godt arbejde og håbet, jeg kunne blive, når jeg var færdig med min uddannelse. Jeg havde ikke troet, jeg skulle hjem lige nu. Jeg er ved at løbe tør for penge og har prøvet alle muligheder,« siger Sofie Tannert, der har arbejdet som bartender.
Det betyder, at hun har mistet sit arbejde, som hun ikke har passet i halvanden måned. Det betyder også, at pengene er begyndt at slippe op, og det ser ud til, at hun ikke kommer til at arbejde i flere måneder.
Derfor skal hun hjem, men det er ikke helt så let.
»Mit problem er min lille hund, som jeg ikke kan få med. Jeg har ikke lyst til at efterlade ham. Mange forstår det ikke og siger, det bare er en hund, men det er det ikke for mig. Jeg tager ikke hjem uden ham,« siger hun.
Måske kan hun få hunden med hjem i juni eller juli, lyder den besked, hun har fået.
Om hun vender tilbage til Australien en dag, ved hun ikke. Det kommer an på hele situationen. Men det har ramt hende, at eventyret slutter nu.
»Jeg har virkelig været ked af det, og det er stadig meget hårdt at skulle sige farvel til arbejde og venner. Der er nok ikke så meget andet at gøre ved det, og jeg er ikke den eneste.«
Nicolai Atke og Sofie Tannert er ikke de eneste, der sidder fanget i udlandet. Det samme gør blandt andre Yeshe Moros, der lige nu befinder sig i Indien, samt Søren Friis Larsen, der lige nu er i Egypten, hvor han blandt andet må leve med, der bliver råbt 'corona' efter ham.
Udenrigsministeriet oplyste fredag til B.T, at cirka 1.000 danskere fortsat er strandet rundt omkring i verden.
Kender du nogen, der fortsat er fanget et sted i verden? Så hører B.T gerne fra dig - skriv til nawe@bt.dk eller ammo@bt.dk.
På kortet herunder kan du se en række af de andre danskere, der er fanget i udlandet.
