Hvide vægge, et beskidt gulv i beton. En grøn kontorstol, et lille bord. Få meter fra væg til væg.
Hans mor beskriver det som en fængselscelle. Som et sted, der ikke giver hendes søn chancen for en fremtid.
»Jeg kender min søn, og han kan blive til noget, hvis der var nogle voksne, der gav ham noget læring og satte sig ind i hans behov,« siger Sandra Nielsen og fortsætter:
»Jeg vil ikke have, at skolen og kommunen uddanner ham til en førtidspension – og det er der, de er på vej hen nu.«
Hendes søn lider af autisme og ADHD, og så går han på specialtilbuddet AK Skørping i Rebild Kommune.
Et tilbud, Sandra Nielsen ikke mener gavner sin søn – og et sted, hun ikke længere vil sende ham hen.
»Ikke før, vi finder en løsning. Han får ingen undervisning, men sidder bare i det tomme rum dagen lang og ser YouTube. Undtagen om onsdagen, hvor han er to timer til svømning,« siger hun.
Kæmper for en ny skole
I hjemmet laver Conrad huler på værelset og har plastret ting på væggene. Som treårig talte han ironisk med en københavnsk dialekt – og så får han ofte dem omkring sig til at skraldgrine.
Han kan ikke stave til sit eget navn eller tælle til fem, men han ved alt om giftige varaner og pokémons, fortæller hans mor.
Nogle dage er han vred, overstimuleret og lukker sig inde.
»Andre dage holder han ikke mund med finurlige historier. Han er ikke udadreagerende, og han er til at tale med. Han er nysgerrig og drømmer om at blive dyrepasser. Men der skal man også have en uddannelse,« siger Sandra Nielsen, der tilføjer:
»Men det får han ikke, hvis det her er, hvad man kan tilbyde ham.«
Kender du til lignende sager? Så kontakt journalist Matilde Svare på mati@bt.dk
For nylig har familien fundet et andet specialtilbud, Conrads forældre drømmer om. Skolepsykologen mener dog ikke, at han var 'dårlig nok' - og derfor umiddelbart ikke ville passe ind, forklarer Sandra Nielsen.
Dét, altså på trods af, at han ifølge sin mor sidder i sit rum hver dag og ikke kan modtage undervisning.
»Vi har besøgt det andet specialtilbud. De har også små rum, men der er sækkestole, fjernsyn og visuel læring på væggene. Der er mange flere voksne end børn, og de tilpasser undervisningen til barnet. Jeg er sikker på, at han både vil lære og trives bedre i et sådant tilbud.«
Derfor har Sandra Nielsen presset på over for kommunen og skolen. Presset på for at sende sit udfordrede barn i skole med ro i maven.
Det har forårsaget, at Conrads sag skal i et såkaldt visitationsudvalg 6. juni, hvor man skal beslutte om Conrad kan blive flyttet, eller om han skal blive.
B.T. har foreholdt AK Skørping og Rebild Kommune kritikken med en fuldmagt fra Sandra Nielsen om, at de må udtale sig om den konkrete sag.
AK Skørping er et specialtilbud under kommunen, og i et skriftligt svar oplyser man, at de ikke ønsker at gå i dialog med pressen om sagen, men derimod med Conrads forældre.
B.T. ville blandt andet gerne have haft svar på, hvordan specialtilbuddet sikrer, at Conrad får tilpasset undervisning, hvorfor rummet stort set står tomt – og om AK Skørping er det rette tilbud for den niårige.
Det har således ikke været muligt.
Fra hjemmet sender Sandra Nielsen imedens sin 12-årige søn i folkeskole og datteren på 3,5 år i børnehave.
De har ikke de samme udfordringer som Conrad.
Han er midlertidigt hjemme hos sin mor, mens de venter på at få svar på Conrads fremtid, forklarer Sandra Nielsen:
»Der er mange ting, han ikke skal i livet, som hans søskende skal. Det er hårdt at acceptere, men er blevet nemmere med tiden. Til gengæld skal han så meget andet, hvis han får den rette hjælp.«