Betalingsservicen Nets rendte søndag eftermiddag ind i udfordringer. 

Udfordringer, der betød, at kunder fra middagstid blev forhindret i at foretage betalinger over nettet.

Klokken 16.00 melder Nets dog på deres hjemmeside, at driften er oppe og kører normalt igen. 

Peter Glüsing, Head of Media Relations ved Nets, oplyste til B.T. tidligere på dagen, at årsagen til udfordringerne blev lokaliseret omkring klokken 14.00.

Der var tale om et IT-relateret problem, lød det fra medarbejderen, der altså fastslog, at der ikke var tale om et hackerangreb eller lignende.