Nethe Rozalina Damgaards oplevelser med stalking og manipulation har kostet hende dyrt. Faktisk oplevede hun, at hun helt mistede sig selv for en periode.
I dag er hun dog på godt og ondt en masse erfaringer rigere, og de skal bruges til at hjælpe andre kvinder i hendes sted.
»Jeg har tænkt ved mig selv, hvor jeg kan bruge det her, så det på en måde kommer til at give mening for mig. Så der er en mening med det, jeg skulle igennem.«
Da Nethe Rozalina Damgaard var bare 17 år gammel, fandt hun sammen med en fyr, der blev far til hendes tre drenge.
Og den fynske kvinde forklarer, hvordan der var en kæmpe kærlighed mellem dem – men også, hvordan forholdet begyndte at skride.
Faren, som Nethe Rozalina Damgaard i dag har et godt forhold til, begyndte at manipulere hende, at køre hende ned.
På et tidspunkt blev det alt for meget, og hun måtte flytte sig selv og sine sønner på krisecenter.
»Jeg sagde til mine sønners far, at jeg ville ud af forholdet, og der var det, at tingene eskalerede helt vildt. Og så måtte vi på krisecenter,« siger Nethe Rozalina Damgaard, der fortsætter:
»Det var en sindssygt hård tid. Jeg havde tabt noget, jeg havde kæmpet for, men vi kunne ikke få det til at fungere.«
Da moren sammen med sine tre sønner efter tre måneder flyttede ud fra centeret, ville hun genopbygge sit liv, tage en HF og få sig en bolig.
Desuden ville Nethe Rozalina Damgaard mærke sit værd. Noget, hun søgte hos mænd.
Hun fik en kæreste, men så ikke, at ham, hun fandt, havde det psykisk dårligt.
»Jeg mærkede efter nogle måneder, at den var gal, men det tager tid med én, der manipulerer og truer,« fortæller Nethe Rozalina Damgaard.
Faktisk skulle det tage et år, før hun kom ud af forholdet, og da begyndte stalkingen. Han fulgte efter hende, begik indbrud og fulgte efter hendes børn.
»Der var noget, der blev genaktiviteret. Jeg frygtede så meget, hvad der ville ske. Om jeg ville blive slået ihjel. Man er så meget i de her bange tanker.«
Problemet for Nethe Rozalina Damgaard var – kan hun se i dag – at hun skulle finde sig selv.
Finde ind til den, hun var, inden hun fandt sammen med sine børns far.
»Men der var jeg jo ikke engang voksen, så hvem er man så?,« lyder det fra hende.
Og selvom moderen til de tre drenge sikkert ville skrive under på, at hun på det tidspunkt havde været mere end nok igennem, så mødte hun igen en mand, som forbrød sig mod hendes tillid.
Efter Nethe Rozalina Damgaard havde brudt med den psykisk ustabile mand, forsøgte hun igen at samle stumperne.
Nethe Rozaline Damgaard startede på socialrådgiveruddannelsen og fik skabt et hjem for sin familie.
»Så sker der det, at jeg møder en ny mand her for et par år siden, som jeg begynder at se,« lyder det fra Nethe Rozalina Damgaard.
De to kunne i starten ikke blive enige om at være sammen, men da forholdet først blev en realitet, indså Nethe Rozalina Damgaard på et tidspunkt, at historien havde gentaget sig selv.
Hun var sammen med en mand med seriøse problemer.
Forholdet stoppede, og faktisk ramte Nethe Rozalina Damgaard i det hele taget på mange måder en mur.
Et krævende job, pendlertid og alt det, der hører med, når man har tre børn, knækkede hende for en stund.
Og for at det ikke skal være løgn, viste stalkingen igen sit grimme ansigt i Damgaards liv. Hun fortæller om en konkret episode.
»Jeg havde afleveret drengene ved deres far og havde sat mig ved en sø i nærheden for at få ro til hovedet, da jeg ikke er tryg ved at være hjemme.«
»Pludselig føler jeg mig så overvåget.«
På parkeringspladsen, hvor hendes bil stod, stod nu ekskærestens bil.
Hun flygtede først hjem, men en besked på døren, hvor han bad hende om at ringe, fik hende til at søge ly hos en veninde.
Men næste morgen sad en besked magen til på hendes bil. Men hvordan havde han fundet hende?
»Jeg var rædselsslagen og fik angst.«
At han havde fundet hende, var dog ikke en tilfældighed.
Nethe Rozalina Damgaard fandt nemlig ud af, at han havde sat en tracker på hendes bil. En af mange eksempler på, hvordan han brød hendes grænser.
Følelserne, der vældede op i hende, da hun indså, at hendes seneste kæreste også var en, der stalkede, var overvældende.
»Det kan man næsten ikke beskrive. Man føler en total skyld og skam, og man har det som om, man nærmest ikke er værdig til at være her.«
Hun ved godt, hvordan andre mennesker ser på hendes situation.
»Der er nok nogen, der tænker, hvordan jeg kunne ende i den situation flere gange, men der skal man til dels tænke på, at man mister sig selv i sådan nogle forhold,« siger Nethe Rozalina Damagaard.
»Derudover så er jeg nok også typen, der kan se det gode i folk. Jeg ser mennesker, og hvem de er inde bagved. Lige meget hvad, der var af lort, så kunne jeg altid se noget godt i dem.«
Især når Nethe Rozalina Damgaards snak falder på hendes drenge, kan man mærke bekymringen og skylden, der er fulgt med.
Hun må flere gange samle sig, når talen falder på dem. Alligevel er hun heller ikke bange for at kalde sig selv stærk, for hun har alligevel formået at rejse sig hver gang.
Som socialrådgiver mødte hun kvinder som sig selv, hun ikke følte, hun kunne hjælpe bedst muligt. Det vil hun nu gøre.
»Det vil jeg gøre på min måde ud fra de rammer og med de værktøjer, som har ført mig tilbage til mig selv, lært mig at sætte grænser og kende og mærke mit eget værd og store styrke,« siger hun.
I dag har Nethe Rozalina Damgaard vendt livet på hovedet, ryddet stort set alle sine ting ud, solgt sit hus og skiftet sit navn, for nu at starte et helt nyt liv.
Et liv, hvor hun netop har oprettet en enkeltmandsvirksomhed, hvor hun gennem forskellige typer forløb og oplæg vil hjælpe kvinder i hendes sted.
Og stalkingen fylder ikke mere i hendes liv.
Hun og drengene har et trygt hjem og ser fremad, fortæller hun.
