Danmarks mest kendte tegner er død.
Selvom hans tegninger er i høj klasse, er det på grund af én bestemt tegning, at han opnår denne betegnelse.
Tegningen af profeten Muhammed med bomben i turbanen.
Den skabte stort røre i Mellemøsten cirka et halvt år efter, den havde været trykt i Jyllands-Posten i 2005, og skabte en national krise for Danmark. Det gik blandt andet ud over Arla, hvis produkter blev bandlyst i nogle lande. Det danske flag blev brændt af i muslimske lande og ambassader angrebet.
Kurt Westergaard fik beskyttelse af PET, og det fik de 11 andre Muhammed-tegnere også. Men beskyttelsen af Kurt Westergaard var mest omfattende. Politiet bor simpelthen i haven ved hans rækkehus i Viby ved Aarhus, hvor han boede sammen med sin kone.
Og med god grund for i 2010 blev han forsøgt myrdet i sit hjem af en vred somalier, der angreb ham med en økse. Heldigvis nåede Kurt Westergaard ind i et beskyttelsesrum i husets badeværelse.
Kontrollen var også grundig, da jeg besøgte Kurt Westergaard for at interviewe ham i december 2020. Da jeg ringede på, blev jeg vinket over til en bil, kropsvisiteret og skulle fremvise pressekort og sygesikringsbevis, som blev tjekket telefonisk. Først da lukkede PET mig ind i huset.
Hvis man skal forstå Kurt Westergaard, skal man have mere end et sæt briller på. Han er især elsket af den danske højrefløj, som også er skuffet over, at tegningen ikke bliver bragt offentligt oftere. Mens venstrefløjen typisk synes, at tegningerne ikke skulle have være offentliggjort, fordi de virker sårende på muslimer.
Tegningen med bomben i turbanen er også den mest aggressive af de 12 tegninger, men mange af Westergaards øvrige tegninger er muntre og festlige og ikke højreorienterede. Men han elsker Charlie Hebdo for deres frække, ligefremme stil. Charlie Hebdos redaktion i Paris blev udsat for et blodigt terrorangreb i 2015, da to maskerede mænd, som var bevæbnede med automatvåben tiltvang sig adgang til lokalerne. De skød omkring sig, mens de råbte »Allahu Akbar« (Allah er størst). Det lykkedes dem at flygte fra gerningsstedet, efter at de havde dræbt 13 og såret 11 personer.
Kurt Westergaard hev selv en stor bog frem, der viser mange Hebdo-tegninger gennem tiderne. Og han ville have lavet den samme tegning, selv hvis han havde vidst, hvordan hans liv ville se ud 15 år senere, sagde han til mig.
»Jeg ville have lavet den samme tegning, også hvis jeg havde vidst, hvordan det ville gå. Det er en kollision mellem to kulturer. Den er åbenbart uundgåelig. Havde det ikke været for tegningen, tror jeg, det var sket alligevel. Vi ville have fået sammenstød under alle omstændigheder. Muhammedtegningerne var nødvendige, så vi fik markeret ytringsfriheden,« sagde Kurt Westergaard.
Han sagde også, at han er parat til at tilgive somalieren, der prøvede at slå ham ihjel, og han sagde ja til tilbuddet om en såkaldt forsoningssamtale – en snak, hvor gerningsmand og offer sidder overfor hinanden og taler om begivenheden og deres følelser.
Men somalieren var ikke interesseret. Han har afsonet ti års fængsel og skulle efter dommen udvises. Men Somalia vil ikke tage imod ham, og derfor opholder han sig stadig i Danmark, hvor han kan gå frit rundt.
Kurt Westergaard har sat Danmark på verdenskortet på godt og ondt. Og han har talt for ytringsfrihed i mange sammenhænge.
Meningsfrihed og religionsfrihed er lige vigtige. Og Kurt Westergaard havde ret til at lave sin Muhammedtegning, erklærede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i 2010, da den danske tegner fik overrakt en stor pressepris under en konference i Potsdam ved Berlin.
»Det handler ikke om, hvorvidt han kan offentliggøre sine tegninger – ja eller nej. Om tegningerne er nødvendige eller formålstjenlige eller smagfulde, gør ingen forskel. Har han lov at gøre det? Ja, han har,« sagde Angela Merkel i sin tale.
