En stribe Tivoli-kunder har i den her uge raset over, at flere forlystelser har været lukket ned.

Og dagen før weekenden fortsætter populære rutsjebaner med ikke at være brugbare i den gamle have midt i København. 

Fredag står både 'Mælkevejen', 'Monsunen' og 'Minen' fortsat som 'lukket' på tivoli.dk.

Og dertil kommer, at den meget populære og lynhurtige rutsjebane 'Dæmonen' fortsætter med først at kunne bruges fra klokken 16, fordi der i den normale arbejdstid er byggearbejde i området, hvor den kører. 

Torsdag middag sagde havedirektøren i Tivoli, Kasper Schumacher, at han er »ked af, at nogen er skuffede over«, at der er forlystelser, der er lukket ned.

B.T.s reporter har talt med nogle af gæsterne i Tivoli om de lukkede forlystelser:

Lige i forhold til 'Mælkevejen' sagde havedirektøren torsdag, at han »har en forventning om, at vi får Mælkevejen op at køre ret snart'. 

Men fredag står den 'herlige rutsjebane med kurs mod stjernerne' og 'intergalaktiske rumrejse', som Tivoli kalder 'Mælkevejen' på sin hjemmeside, altså fortsat som 'lukket'. 

Lige ved 'Monsunen' talte B.T. torsdag med Jan Herskov, der er nyvalgt medlem af folketinget for Dansk Folkeparti.

Han sad på en bænk med både sine datter, svigersøn og børnebørnene og ærgrede sig over, at forlystelsen var lukket. 

»Jeg synes, det er drønærgerligt, når vi kommer herind med børn og børnebørn, og der så er ting, der ikke virker,« siger han. 

 70-årige Henrik dropper Tivoli med børnebørnene. Læs mere HER.