Danskernes onlinekøb er i år lidt mindre end sidste år.
Det skriver mediet Detailwatch.
Netbutikkernes omsætningen er gået to procent tilbage de første seks måneder af året, hvis man sammenligner med samme periode i 2022, viser e-handelsanalyse fra Dansk Erhverv.
Coronakrisen pustede ellers liv i dansk nethandel.
Men i 2021 begyndte de danske forbrugeres onlinekøb at gå tilbage, og den tendens er altså fortsat i 2023.
E-handelsdirektør Niels Ralund forklarer, at netbutikkernes udgifter er steget markant den seneste tid, ligesom danskerne generelt er ramt af stigende renter og inflation.
Og det får mange netbutikker til at se nervøst på bundlinjen.
»Det gælder på stort set alle parametre, og det betyder, at virksomhederne virkelig skal kæmpe for at lande sorte tal. Det står i skærende kontrast til både tiden før, men især under coronakrisen, hvor e-handlen jo eksploderede,« siger Niels Ralund til Detailwatch.