Alle telefonlinjer til Lægevagten er søndag morgen blevet afbrudt i Region Sjælland.

Det oplyser Lægevagten til TV2 ØST.

- Vi er blevet ramt at et større nedbrud, der betyder at alle telefonlinjer til lægevagten og i øvrigt til sygehusene er blevet afbrudt, oplyses det til TV2 ØST.

Forbindelsen har været afbrudt siden klokken 07.20 - og der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår systemerne virker igen.

tip os
Kender du til sagen? Så hører vi gerne fra dig.

Patienter skal ikke ringe 1-1-2, med mindre de fejler noget meget akut.

I stedet kan man enten vente eller alternativt møde fysisk op på lægevagtskonsultationerne i Nykøbing Falster, Slagelse, Næstved, Køge, Roskilde og Holbæk, oplyses det.

Man skal ikke møde frem til lægevagten i Kalundborg, Nykøbing Sjælland , Ringsted, Vordingborg og Nakskov, da de ikke er bemandet en del af tiden.

Der arbejdes på højtryk for at få forbindelserne til at virke.