Nationalbankens direktør, Lars Rohde, vil stoppe i jobbet ved udgangen af januar næste år.

Det oplyser Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

Lars Rohde har meddelt regeringen, at han ønsker at gå på pension efter små ti år i rollen.

Han blev ansat i februar 2013.

»Det har været et stort privilegium at arbejde sammen med så mange dygtige og dedikerede kolleger i alle disse år,« udtaler Lars Rohde i en pressemeddelelse fra Danmarks Nationalbank.

Jeg har også sat stor pris på det samarbejde, der har været med myndigheder og skiftende regeringer, ligesom jeg har værdsat den løbende dialog med finanssektoren.«

68-årige Lars Rohde var i 15 år direktør for ATP, før Nationalbanken ringede.

Lars Rohdes udmelding kommer ifølge Finans.dk kun to år efter tidligere nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen ligeledes forlod direktionen.