Mandag eftermiddag er Nanna Holst på vej hjem fra arbejde som så mange gange før.
Klokken har lige passeret 16, og hun cykler gennem Frederiksberg med de dagligvarer, hun netop har handlet ind.
Men da Nanna Holst kommer hjem og parkerer cyklen, opdager hun, at der mangler noget i den ene kurv.
Hendes rygsæk.
»Jeg har mine varer, men hvor er min taske?«
»Jeg kan ikke cykle uden min taske, for der ligger min cykelnøgle og mine handsker, så den har været med fra indkøb,« forklarer hun til B.T.
Nanna Holst beslutter sig for at køre samme vej tilbage for at tjekke, om tasken er faldet ud på vejen.
Men kort inde i cykelturen, kommer hun i tanke om en ubehagelig episode, hun havde få minutter tidligere, da hun cyklede hjem via Stæhr Johansens Vej.
»Der kommer en meget bumpet strækning ned til Dalgas Have, så jeg plejer at trække ud på kørebanen for at undgå alle de bump, men der ligger en cykel helt tæt på mig.«
»Jeg kigger lidt irriteret for at signalere, at personen ligger intimiderende tæt på, men jeg tænker ikke mere over det,« forklarer Nanna Holst.
Hun må derfor blive på den ujævne cykelsti med de mange bump, og for at komme væk fra personen, sætter hun farten op.
I bagklogskabens lys, kan Nanna Holst godt se, at det netop er dér, hendes rygsæk bliver stjålet.
»Det bumper derudad, og det har gjort, at jeg ikke har kunnet mærke, da tasken bliver taget. Jeg ved jo ikke, om det var en kæmpe tilfældighed, men det var et ret smart sted.«
»Så kan man spørge, om man skulle have spændt den fast. Ja, det kunne måske være smart, men var jeg så røget i asfalten?«
I rygsækken lå der blandt andet Nanna Holsts privattelefon, arbejdstelefon, computer, AirPods, handsker, nøgler og pung.
Og det er især tabet af sine nøgler og pung, hun er bekymret for.
»Jeg er faktisk pænt rystet. Alt var i tasken, og vedkommende har mit personnummer, min adresse og mine nøgler.«
Situationen blev ikke lettere af, at Nanna Holst fik stjålet sin mobil og dermed også adgangen til MitID.
»Når man ikke har en telefon, kan man ikke spærre ting med MitID. Man er ekstra magtesløs. Jeg kunne heller ikke anmelde det til politiet, for det er en kontaktformular, hvor man også skal logge ind med MitID.«
»Man er totalt blanket af, og udover de værdier, man har mistet, er det meget, meget ubehageligt, at de har alle oplysninger om en.«
Heldigvis har Nanna Holsts kæreste kunnet hjælpe med at anmelde episoden via sit eget MitID, mens arbejdet har stillet ny elektronik til rådighed.
»Jeg er så sindssygt heldig at være på en arbejdsplads, hvor jeg får en ny computer og telefon, men tænk hvis man var selvstændig.«
Fremover vil Nanna Holst overveje en ekstra gang, om hun skal lade nogle af sine personlige ejendele blive hjemme.
»Der er en masse, jeg har kørt rundt med, hvor jeg nok lige vil overveje, om jeg behøver at tage det med en anden gang. Jeg vil måske ikke have mine fysiske kort med igen. De må være derhjemme.«
Mandag eftermiddag lavede Nanna Holsts kæreste et opslag i en lokal Facebook-gruppe, og kort efter skrev en mand, at han havde overværet præcis samme situation i Valby – blot ti minutter efter hændelsen på Frederiksberg.
Derfor ønsker Nanna Holst at dele sin oplevelse, så andre kan undgå at komme ud for det samme.
Og da Nanna Holst tirsdag morgen atter cyklede mod sit arbejde på Frederiksberg, kiggede sig hun sig da også lidt ekstra over skulderen på de befærdede københavnske veje.
»Jeg fik the creeps (ubehag, red.), da der var en ladcykel, der kørte helt oppe i røven på mig. Den kørte så tæt på. Så der er noget grundlæggende tillid, der ryger.«
»Men jeg vil holde øje en anden gang, og jeg vil anbefale, at man er ekstra opmærksom på, hvad man tager med, og hvor man har det.«