Overfaldsalarmer, videoovervågning, hegn, sms-kæder og ændrede adfærds- og bevægelsesmønstre.
Borgere og handlende i og omkring den lille stationsby Bording med 2.374 indbyggere i Midtjylland har taget deres forholdsregler.
I marts 2016 tog regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen det tidligere statsfængsel Kærshovedgård i brug som udrejsecenter.
»Jeg er vred på de politikere, der har markedsført det her som en løsning på et problem, og som bare parkerer det herude. For det er reelt en parkering af nogle mennesker, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Og så sælger man det som en løsning. Det er ikke nogen løsning, og så lader man et lokalsamfund tage trykket,« siger Ole Tranberg, der sammen med sine kone bor i en landejendom klos op ad udrejsecenteret.
Han kalder på sin schæfer, Don.
»Vi købte ham her, da centeret blev oprettet. Det er den bedste alarm, man kan få. Og så har vi fået sat et hegn op omkring ejendommen, lavet en elektronisk port og fået sat videoovervågning op ved huset. Det har kostet os omkring 150.000 kroner,« siger Ole Tranberg.
Udrejsecenter Kærshovedgård ligger små seks kilometer fra Bording, der er nærmeste by til centeret.
Kærshovedgård huserer i dag 230 udlændinge, heraf 59 udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der har afsonet fængselsstraffe for alvorlige forbrydelser som voldtægt, vold og narko-kriminalitet.
Dertil kommer 25 udlændinge på tålt ophold, der ligeledes har begået alvorlig kriminalitet som mord, men som ikke kan udvises, da de risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig behandling i deres hjemland.
De resterende 146 beboere på centeret er afviste asylansøgere, der ikke vil medvirke til egen hjemsendelse. Alle på centret er enlige, langt hovedparten mænd.
I oktober sidste år blev en 19-årig medarbejder i Fakta i Bording slået ned af en 37-årig beboere fra udrejsecenteret, og omkring nytår blev to biler med en uges mellemrum antastet af tre mørklødede mænd 400-500 meter fra Kærshovedgård.
Politiet rettede mistanken mod beboere fra Kærshovedgård og efterforskede sagerne som forsøg på personfarlig kriminalitet, men har i dag henlagt sagerne uopklarede.
Det er episoder som disse, der har fået borgere i og omkring Bording til at tage deres forholdsregler, siger Anni Tornvig, der er ekspedient i den lokale bagerbutik.
Butikken har fået overfaldsalarm og er tilmeldt en sms-kæde, så de ansatte kan tilkalde hjælp fra andre handlende i byen, hvis der opstår en utryg situation.
Hun bor selv i byen sammen med sin mand og deres fire sammenbragte børn.
»De får ikke lov at gå alene til fritidsaktiviter eller hjem fra stationen. Vi henter dem altid, medmindre de følges med nogen,« siger Anni Tornvig, som selv har omlagt sin løberute, så den i dag fører ud af Bording i den modsatte retning af Kærshovedgård.
Den lokale OK-tank og Fakta er plaget at butisktyverier. Fakta-butikken har efter det voldelige overfald på den 19-årige medarbejder fået overfaldsalarm og øget butikkens videovervågning
Beboere fra Kærshovedgård stjæler ifølge Fakta-bestyrer René Hagelskjær fra hans butik en-to gange om ugen. Det skaber utryghed for de ansatte og kunderne, siger han.
»Politiet gør, hvad de kan. Men det hjælper jo ikke os, at Støjberg (udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), red.) har besøgt centret flere gange og snakker og snakker. Det virker ærligt talt ikke som om, hun tænker på, at hendes beslutning om at gøre Kærshovedgård til udrejsecenter går ud over René nede i Fakta. Det, synes jeg, er pisseiritterende, for at sige det rent ud.«
Evald Asp er formand for Bording Lokalråd og bor selv i byen. Han har aldrig selv følt sig utryg, siger han.
»Men jeg anerkender, at mange andre gør det, og at vi skal tage det alvorligt. Vi kan ikke være tjent med, at folk ændrer adfærd. Jeg anerkender, at der er forældre, der ikke længere vil lade deres børn gå alene, at der er borgere, der ikke længere vil parkere deres cykel ved stationen osv. Vi har ændret adfærd helt ned i det små. Og det er træls.«
Han mener, at en ændring af beboersammensætningen på Kærshovedgård ville lette presset på Bording.
»Centeret er noget af et misfoster. Det er meget uheldigt, at man blander så forskellige grupper som afviste asylansøgere med udviste kriminelle, der har afsonet deres fængselsstraf, og personer på tålt ophold. Det skaber utryghed blandt borgerne i Bording, for de ved ikke, hvem de står over for på gaden eller i køen i Fakta,« siger han og tilføjer:
»Er det en udvist kriminel eller en afvist asylansøger? Der er jo en verden til forskel. Det ville se noget anderledes ud, hvis Kærshovedgård kun var et center for afviste asylansøgere,«
Evald Asp mener, at det vil være ‘helt uacceptabelt’ for lokalsamfundet, hvis Kærshovedgård bliver fyldt op til kapacitetsgrænsen på 400 personer.
Henrik Engedahl, 54 år, har boet i byen hele sit liv og i dag er medlem af byrådet i Ikast-Brande Kommune for Venstre. Han er stærkt kritisk over for både placeringen af centeret og beboersammensætningen.
»Vi har med et slag fået omkring 85 nye indbyggere (59 udvisningsdømte og 25 på tålt ophold, red.), som er straffet efter straffeloven og har begået meget alvorlige forbrydelser som voldtægt, vold, narko-kriminalitet og drab. De har afsonet deres straf, men det er altså dem, vi møder på gaden klokken 21.30 om aftenen,« siger han og tilføjer:
»Vi er kun lidt over 2.000 indbyggere i Bording, og så fylder 85 forbrydere altså meget. Samtidig kan vi jo ikke se forskel på, om der en tale om en afvist asylansøger eller en dømt kriminel. Det skaber en stor utryghed.«
Han opfordrer regeringen til at ‘fortynde problemet’.
»Man burde eksempelvis lave fire små Kærshovedgård’er, som man spredte ud over landet. Vi har med centeret fået 10 procent flere beboere i Bording. Det svarer altså til, at man oprettede et center i Aarhus med 30.000 beboere. Jeg synes, at det er urimeligt, at det skal gå så hårdt ud over vores lille lokalsamfund.«
