Politikerne i Aarhus Kommune er uambitiøse og ikke til at stole på.
Sådan lyder det fra beboere på Sonnesgade i Aarhus C, der frygter deres kommende nabo – et nyt, stort byggeri, der overskrider de regler, kommunen har sat for bebyggelser i området.
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune vil give tilladelse til et femetagers byggeri med tagterrasse og parkeringskælder på Sonnesgade 13. Klemt ind imellem de to bygninger, der ligger i området i forvejen.
Og naboerne er bange for, hvad planerne for den tomme grund betyder for dem.
Byggeriet overstiger kommuneplanens bebyggelsesprocent, det skaber væsentlige skygge- og støjgener, og så kommer det alt, alt for tæt på deres lejligheder, lyder kritikken fra naboerne.
Flere af dem har forsøgt at råbe kommunen op i høringsfasen, men Teknik og Miljø i Aarhus Kommune indstiller alligevel byggeriet til at blive godkendt i Aarhus Byråd. Det forarger Iben Aistrup, der bor på Sonnesgade 17.
»Du har ikke noget at skulle have sagt som beboer i Aarhus Kommune. Du må bare acceptere det. Der bliver ikke taget hensyn til de nuværende beboere,« siger hun til B.T.
Iben Aistrup bor i stueetagen i ejendommen, der ligger lige ved siden af den stadig tomme byggegrund, og hun kan ud fra kommunens tegninger se, at hun vil blive ramt af, at byggeriet skygger for hendes lejlighed.
Den høje bygning vil nemlig komme meget tæt på deres og stjæle indfaldslys i både soveværelse og køkken.
»Og de kommer jo til at kunne kigge ind og se farven på ens undertøj, så tæt bliver det. Det kommer til at føles, som om deres altaner er i vores soveværelsevindue,« siger hun.
Ifølge kommunens helhedsvurdering vil afstanden fra facaden på byggeriet, hvor der opsættes altaner, være på cirka 11 meter til Sonnesgade nr. 15-19.
Der ansøges om at opføre 21 lejligheder i forskellige størrelser fordelt på fire etager mod Sonnesgade 11 og fem etager mod banegraven.
Byggeriet overstiger kommuneplanrammens bestemmelse om bebyggelsesprocent og etageantal. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 110 for området, mens dette byggeri har en bebyggelsesprocent på cirka 169 samt en kælderetage.
Det maksimale etageantal på fire fastlagt i kommueplanrammen overskrides ligeledes.
»Jeg synes overhovedet ikke, de har lyttet til de eksisterende naboer. Og de pisser op og ned af bygningsreglementet,« siger Iben Aistrup.
Naboerne anfægter flere forhold i høringssvarene.
De kommer med indsigelser om især skygge- og indbliksgener, parkeringsforhold, forringelse af grønne områder, samt at byggeriet er for stort og utilpasset.
Alligevel vurderer Teknik og Miljø, at projektet er tilpasset de øvrige bebyggelser i området, og at skygge- og indbliksgenerne ikke overskrider det forventelige i Midtbyen.
De vurderer, at kommuneplanen kan fraviges i den konkrete sag.
»Vi har 5.300 byggesager om året i Teknik og Miljø, og en stor del af dem overholder de fastsatte regler. Så er der nogle undtagelser, som vi vælger at diskutere i byrådet. Så jeg deler ikke præmissen om, at vi giver lov til at bygge hvad som helst,« siger rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), til B.T Aarhus.
Han siger, at det er sådan, man udvikler byen. Ifølge ham er det klogt og bæredygtigt at lave byudvikling på flade arealer, så flere kan bruge det.
»Bebyggelsesprocenten er der af en årsag, og når vi har været vant til en toetagers bebyggelse, så er det en stor omvæltning pludselig at få sådan en kæmpe klods til nabo,« siger Stephanie de Fontenay, der bor på Sonnesgade 19, og som sidder i bestyrelsen for Ejerforeningen Sonnesgade 15-19.
Både hun og Iben Aistrup understreger, at de ikke har noget imod, at der skal opføres en bygning, men de savner, at kommunen har respekt for de eksisterende naboer og området.
De hæfter sig i øvrigt ved, at kun seks af de 21 lejligheder vil være henvendt til familier. Derfor frygter naboerne også, at unge mennesker vil feste på tagterrassen.
»Politikerne er ikke til at stole på. Er reglerne til for at overskrides eller for at holdes?« siger Iben Aistrup undrende.
Rådmanden forstår godt, at naboerne har den følelse, men han understreger, at projektet har gennemgået mange forandringer, siden det første gang landede på hans skrivebord.
»Jeg kan ikke tage deres følelser fra dem, men jeg deler ikke deres præmis i kraft af, at jeg selv har afvist mange andre projekter på denne grund. Nu har vi et projekt, der i det store hele rammer inden for kriterierne, og vi sender det til byrådet, så det kan blive diskuteret,« siger Bünyamin Simsek.
Han understreger, at han godt forstår naboerne, da han selv bor i midtbyen og også ville være træt af at få sådan en nabo.
»Men det er en del af at bo i midtbyen,« siger han.
Byggeriet er på dagsordenen på Teknik og Miljøs udvalgsmøde onsdag, hvor man vil gennemgå projektet og træffe en beslutning, der så skal godkendes i byrådet.
