Chelsea Jensen og hendes tre børn bor i et hus kun 120 meter fra Udrejsecenter Kærshovedgaard.

Som den nærmeste nabo til det frygtede og meget omtalte udrejsecenter har hun igen og igen haft ubehagelige oplevelser med beboerne. 

Her ses Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording midt i Jylland. Foto: Ernst Van Norde

Hun er ikke blevet mere rolig, efter at høre den nyhed statsminister Mette Frederiksen (S) kom med i sin åbningstale i Folketinget tirsdag middag. 

»De beboere, der idømmes fængsel. For eksempel for at bryde deres meldepligt igen og igen. De skal kunne afsone bag lås og slå i en fængselsafdeling, der placeres i tilknytning til Kærshovedgaard,« lød det i talen fra statsministeren.

Chelsea Jensen er temmelig usikker efter den melding fra statsministeren. 

»Det er ikke godt at høre statsministeren tale om, at der også skal være en form for fængselsafdeling i Kærshovedgaard,« siger hun og tilføjer:

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte om ny fængselsafdeling ved Kærshovedgaard under sin åbningstale tirsdag middag.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

»Jeg synes, at her er kriminelle nok, og det gør en utryg at høre, at der nu bliver snakket om en fængselsafdeling.« 

Chelsea Jensen har før fortalt, hvordan beboere på Kærshovedgaard har kigget ind ad hendes vinduer og hevet i dørhåndtaget til hoveddøren.

Og i foråret dukkede en mand op i hendes indkørsel, men han smuttede igen, da han opdagede, at hun var hjemme. 

Konsekvenserne er, at Chelsea Jensen har fået sat videoovervågning op ved sit hus, og hun går ikke ud med skrald efter mørkets frembrud.

Chelsea Jensen håber meget på, at hun og de andre naboer til Kærshovedgaard får noget mere reel information om den kommende fængselsafdeling.

»Jeg krydser fingre for, at vi får noget information fra myndighederne, og ikke bare skal høre om det gennem pressen,« siger hun. 

'Bliver ikke med tryg'
Hun kan godt se, at det selvfølgelig er fornuftigt, at de beboere på Kærshovedgaard, der ikke overholder meldepligten, de sættes bag lås og slå. 

Men hun er usikker på, om det kommer til at have nogen effekt for naboerne til udrejsecentret, hvis beboere, der begår indbrud eller andet kriminelt i nærområdet, de får lov at afsone deres dom på Kærshovedgaard i stedet for at komme i fængsel et andet sted.

»Jeg er i hvert fald ikke blevet mere tryg efter dagens melding fra statsministeren,« siger Chelsea Jensen. 

Du kan lytte til Borgerlig Tabloid på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast, Youtube eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

For kort tid siden lød det fra Socialdemokratiet, at »det er afgørende, at vi får kigget på den her screeningsmodel, før vi giver flere statsborgerskaber.« Men i går meldte regeringen ud, at de nu vil give statsborgerskab til de 2055 personer, som ellers skulle have ventet på den meget omdiskuterede screeningsmodel, som en ekspertgruppe lige nu sidder og kigger på. En model, som skal screene ansøgere for antidemokratiske holdninger såsom at gå ind for sharia, stening af kvinder eller at sympatisere med terror. Hvorfor den ikke længere er afgørende',spørger vi om i dagens afsnit af Borgerlig Tabloid. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Thomas Skriver, udlændinge og integrationsordfører (S) Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Podcastredaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. ___________________