For de fleste voksne er denne urolige tid i verden næsten for overvældende at forholde sig til dagligt. Hvordan må det så være for en lille dreng på ni år?

Det er nærmest umuligt at skærme børn i dag fra alt det, der foregår omkring os – krig i Europa, krig i Mellemøsten og en amerikansk præsident, der vil overtage Grønland.

Selvom det ikke burde være noget, der optager børn, erfarer Stine Mathiasen, der er mor til ni-årige Eddie, at det gør det alligevel.

På vej hjem fra fodboldtræning

For et par dage siden hentede Stine sin søn fra træning, præcis som hun plejer.

De har omkring 10 minutters gang hjem, og der plejer Eddie, der både er nysgerrig og videbegærlig, at stille en masse spørgsmål. Men nogle spørgsmål er nemmere end andre at besvare.

»Der var en fra A-holdet, der sagde, at Trump vil angribe Grønland,« sagde Eddie til sin mor.

Derefter væltede opfølgende spørgsmål ud af den ni-årige dreng.

Dækker over bekymring

Selvom Eddie er en nysgerrig fyr, så bunder disse spørgsmål primært i bekymring, forklarer hans mor.

»Det er nogle store og tunge emner, som er svære at forsimple i en grad, hvor det giver mening for et ni-årigt barn.« 

»Da krigen brød ud i Ukraine, var det jo pludselig tæt på, og der er startet ukrainske børn i hans klasse – så krig er han helt klart bange for,« siger Stine.

Spørgsmålene fra Eddie på hjemvejen fra fodboldtræning er ikke et enkeltstående tilfælde. Det sker efterhånden et par gange i ugen, at et bekymrende spørgsmål titter frem.

For børn i den alder er svære at skærme i dag for verdens uroligheder.

Hjemme hos Stine er de opmærksomme på at skrue ned for radioen i bilen, når nyhederne kommer og TV 2 News kører aldrig i baggrunden, når Eddie er der.

En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38 procent af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer.

Hvad er din instinktive reaktion, da I går hjem, og han stiller de spørgsmål?

»Jeg får instinktivt lyst til at forsikre ham om, at alt er godt, at intet farligt sker. Jeg vil jo gerne beskytte ham – også imod de bange tanker, han kan have. Men jeg er bevidst om, at jeg ikke må lyve direkte, og jeg ved jo ikke, om der kommer krig.«

Psykolog i Red Barnet Pernille Spitz anbefaler heller ikke, at man lyver for sit barn, for hvis dit barn opdager, at du ikke har været ærlig, kan det miste tilliden til dig.

Alligevel kan det være svært at finde en balance i at være ærlig uden at fortælle for meget, der skaber bekymring.

»Før det første sikrer jeg mig, hvad det er, han ved og har hørt, og så prøver jeg at nuancere det billede.«

For eksempel fortalte Stine, at det var rigtigt, at Trump har nævnt de 20 dage, men at han ikke har sagt noget om at gå i krig. Han har givet udtryk for, at han vil tale om emnet om 20 dage.

Heldigvis er Stines søn god til at spørge og dele sine tanker, for hvis børn går rundt og holder det inde, kan det føre til alvorlige konsekvenser. Det har Woman tidligere skrevet i forbindelse med psykolog i Red Barnet Pernille Spitz' udtalelse.

»Hvis børn går rundt og er bekymrede for store ting i verden, og ikke får brudt dem ned, kan det give tankemylder, søvnbesvær, ondt i maven og en følelse af magtesløshed. I værste tilfælde kan det føre til angst og social isolation.« 

»Derfor skal vi gøre meget mere for at styrke kommunikationen til børn og sikre, at de ikke bliver handlingslammede og afmægtige,« siger psykolog Pernille Spitz.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv