Det efterhånden visnede juletræ, det ødelagte gavepapir og den triste juledekoration.
Julen byder på alverdens oppyntning og juledimser – men hvad gør du, når julen er slut?
Det har Affaldvarme Aarhus lavet en guide til.
Juletræet
Juletræet skal på genbrugsstationen. Enten kan du fra Aarhus C bære det på en af de 10 opsamlingssteder, eller også kan du bestille storskrald. Husk dog at fjerne al din julepynt.
Gavepapir og gavebånd
Gavepapir skal afleveres i beholderen til papir og småt pap, hvorimod gavebånd skal smides ud med det almindelige restaffald.
Juledekorationen
Gran, kogler og andet organisk materiale kan kompostes. Kugler, bånd, ler, lys og blomsterskum skal derimod afleveres som restaffald eller i containeren som småt brændbart.
Julekort og julekalendere
Julekalendere og julekort sorteres under papir og pap – medmindre der er plastik i, så skal det afleveres som plast. Hvis dit julekort spiller en sød melodi, skal du dog huske at aflevere det som elektronisk affald.
Emballage
Pap fra emballage som bølgepap og karton skal i beholderen papir og småt pap. Stort pap skal dog på genbrugsstationen.
Andre gode råd:
Mange hyggelige juledimser er batteridrevne. Husk at aflevere de brugte batterier.
Den udtjente lyskæde skal du ikke bare smide ud – aflever den på genbrugsstationen.
Om lidt er det nytårsaften. Brugt fyrværkeri skal i restaffald eller småt brændbart på genbrugsstationen. Ubrugt fyrværkeri skal afleveres som farligt affald.
Genbrugsstationerne i Aarhus er lukket 24., 25., 26., og 31. december og 1 januar.


