I dagevis har det iranske containerskib Nora ligget for anker i Aarhus-bugten under bevogtning af Marinehjemmeværnet.

Men - nu er skibet igen i bevægelse, kan man se på de åbne sporringstjenester Vesselfinder og Marinetraffic. Her kan man se, at skibet er på vej ud af Aarhus-bugten nord om Samsø i følgeskab med et dansk krigsskib, P524.

National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der leder efterforskningen, ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

- Det eneste, vi kan sige, er, at der fortsat er en politiforretning i gang, lyder det fra NSK's presseafdeling over for TV2 Østjylland.