Der har været en del forvirring over et af ordene i kong Frederiks nye valgsprog. 

Ordet 'forpligtet'.

Det er ikke så mærkeligt. Der er flere forskellige grammatisk korrekte måder at fortolke ordet på.

Det fortæller professor i sprogvidenskab Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet:

»Det er et af de der ord, som kan tolkes på flere forskellige måder. Man skal virkelig ind og tolke på, hvad han mener her.«

»Det er ret sjovt,« siger hun.

Længere nede i artiklen, kan du se tre mulige grammatisk korrekte fortolkninger af ordet.

De spænder groft sagt fra, at kong Frederik med glæde har valgt at tjene danskerne, til, at danskerne stadig er Kongens undersåtter.

Berlingske skrev forkert

Ordet 'forpligtet' indgår i midten af valgsproget:

»Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark«

Flere har sat spørgsmålstegn ved, om det er en grammatisk fejl, og om der i virkeligheden burde have stået 'forpligtede', når nu det første ord i valgsproget, 'forbundne', står skrevet i den letgenkendelige flertalsform.

Blandt andre Berlingske fik det galt i halsen og kom til at skrive 'forpligtede' i stedet 'forpligtet' på avisens første udgave af forsiden efter tronskiftet. 

Professor Tanya Karoli Christensen studsede også selv over måden, ordet var skrevet på i valgsproget:

»Jeg var også lidt overrasket over det der 'forbundne, forpligtet'. Var det egentlig meningen?« siger hun.

Men det er ikke grammatisk forkert at skrive 'forpligtet', selvom det første ord - 'forbundne' - står i flertalsform.

»Da jeg tænkte over det, gav det rigtig god mening. Jeg synes, han får sagt mange ting på én gang,« forklarer professoren.

1. Jeg er forpligtet

Kong Frederik 10. på balkonen foran et hav af mennesker på Christiansborg Slotsplads, søndag den 14. januar.
Kong Frederik 10. på balkonen foran et hav af mennesker på Christiansborg Slotsplads, søndag den 14. januar. Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man tænker på ordet 'forpligtet' som et tillægsord, så kan det ikke vise tilbage til et 'vi' eller 'danskerne'. Det ville kræve, at ordet var bøjet, så der stod 'forpligtede'. 

»Men det kan jo være, at han siger 'forpligtet', fordi ordet peger på ham og ikke os allesammen. Så giver det glimrende mening,« siger Tanya Karoli Christensen.

Det er den fortolkning, professoren selv foretrækker.

Valgsproget vil i det tilfælde lyde sådan her:

»Vi er forbundne, jeg er forpligtet, for Kongeriget Danmark.«

2. Jeg er blevet forpligtet

Kong Frederik som barn i 1977, med sin far og mor, Dronning Margrethe og prins Henrik, på besøg i Nykøbing Falster, hvor han skriver i kommunens gæstebog.
Kong Frederik som barn i 1977, med sin far og mor, Dronning Margrethe og prins Henrik, på besøg i Nykøbing Falster, hvor han skriver i kommunens gæstebog. Kurt Petersen/Ritzau Scanpix

Man kan også fortolke det sådan, at ordet 'forpligtet' er et verbum, der står i passiv – også kaldet lideform – og ikke skal forstås som et tillægsord. 

»Så betyder det, at andre har forpligtet ham til det,« siger professoren.

Hvad er forskellen på 'jeg er forpligtet' og 'jeg er blevet forpligtet'?

»Når man siger 'jeg er forpligtet', bruger man den aktive form. Så siger man aktivt, at det er det, jeg er. Jeg er på den her måde. Det noget, der karakteriserer mig. Der bruger man 'forpligtet' som et tillægsord. Man har selv valgt det og ser det som et karaktertræk hos en selv. Det er sådan, jeg er som konge.«

»Hvis man bruger ordet i lideform og siger ' jeg er blevet forpligtet', så er man meget mere passiv. Det betyder, at man ikke selv har bestemt det. Det ville ligesom pege tilbage på den måde, han var som barn og teenager, hvor han nogle gange virkede, som om han var lidt træt af at skulle ind i den her rolle.«

Tanya Karoli Christensen foretrækker som sagt den første fortolkning af ordet, hvor kong Frederik bruger det som et tillægsord og selv aktivt siger, at han er forpligtet:

»Det matcher hans opførsel på dagen bedst. Han gav udtryk for glæde, overvældelse og stolthed med sin mimik og gestik på balkonen. Det peger på, at det er et aktivt valg fra hans side. Det er min tolkning af det.«

3. Vi er blevet forpligtet

Mange danskere var mødt op på Christiansborg Slotsplads for at fejre tronskiftet. Så mange at politiet til sidst måtte lukke af for nytilkomne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Mange danskere var mødt op på Christiansborg Slotsplads for at fejre tronskiftet. Så mange at politiet til sidst måtte lukke af for nytilkomne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endeligt kan valgsproget også fortolkes sådan, at ordet 'forpligtet' retter sig imod et 'vi'. 

Det kræver, at man bruger ordet som et verbum i passiv, lideform.

Som sagt kan man nemlig ikke sige 'vi er forpligtet'. Det er grammatisk forkert. Men man kan godt sige 'vi er blevet forpligtet'.

Hvis man vælger denne fortolkning, lyder valgsproget sådan her:

»Vi er forbundne, vi er blevet forpligtet, for Kongeriget Danmark.«

Professor Tanya Karoli Christensen bryder sig ikke om den fortolkning. Den lugter af, at danskerne er en slags undersåtter:

»Hvis man tolker det sådan, at han siger 'vi er blevet forpligtet', så forudsætter han, at det går befolkningen med på, og det er måske lidt meget.«

»Konger har jo ikke rigtig en rolle i vore dage, hvor de kan forpligte deres befolkning til at bakke op om dem,« siger hun og tilføjer, at vi'et selvfølgelig også kan være kong Frederik og hans familie i stedet for danskerne.

»Han taler jo om, at han har brug for al den støtte og opbakning, han kan få,« siger Tanya Karoli Christensen.

Derudover kan der også sættes andre subjekter som for eksempel 'I' eller 'de' ind foran 'er blevet forpligtet' eller 'min mor' ind foran 'er forpligtet', hvis man har fantasi til det.

Hør om alle højdepunkterne fra tronskiftet i det seneste afsnit af B.T.s podcast 'Kongehuset bag Kulissen':

Kongehuset bag kulissen

Søndag den 14. januar 2024 vil for altid stå som en historisk dag. Danmarks dronning gennem 52 år abdicerede, og kong Frederik 10. har overtaget tronen. I denne udsendelse vender vi alle dagens højdepunkter. Fra det vilde menneskehav i Københavns gader over det rørende statsråd til kong Frederiks første tale - og ikke mindst kysset!  Med i udsendelsen er journalister på B.T. Laura Hellensberg og Silla Bakalus, der har været i begivenhedernes centrum dagen igennem. Vært: Fie West Madsen Medværter: Laura Hellensberg og Silla Bakalus Vil du have alle podcasts direkte i indbakken og de bedste royale historier? Så tilmeld dig Kongehuset bag kulissens nyhedsbrev her:https://www.bt.dk/royale/kongehuset-bag-kulissen-kom-helt-taet-paa-de-kongelige-faa-kaerlige-og-kritiske