Siden 1984 har Aziz El-Wali været rektor for den muslimske friskole Al Hilal i Nordvest, København.
I alle de år har han aldrig haft elever eller lærere, der har båret niqab eller burka.
Han undrer sig derfor over, at regeringen nu vil udvide det eksisterende maskeringsforbud, så det også gælder på uddannelsesinstitutioner.
»Man skyder med hagl efter et problem, som ikke eksisterer,« siger han til B.T. og tilføjer:
»Det kan godt være, at det forekommer nogle få steder, men det er meget, meget få mennesker, der er tale om her.«
I en rapport fra 2009 anslog man, at mellem 100 og 200 kvinder i Danmark dengang bar burka eller niqab. I senere undersøgelser anslås det, at antallet ligger i nogenlunde samme leje.
Der findes umiddelbart ikke tal for, hvor mange der bærer burka eller niqab på uddannelsesinstitutioner.
Ifølge Aziz El-Wali lugter forbuddet af én særlig ting:
»Det lugter af valgkampen. Det her er udelukkende propaganda, som skal skrabe stemmer sammen,« siger han.
Hvad nu hvis der efter sommerferien startede en elev eller lærer på din skole, som bar niqab eller burka, ville det være o.k. med dig?
»Nej, det ville være en provokation – og en lærer med burka ville aldrig kunne blive ansat her – det er ikke Afghanistan eller Pakistan. Det er Danmark.«
Men hvis dét er din holdning, hvorfor er det så ikke ok, at man forbyder det?
»Hvorfor skulle man lovgive om et problem, som ikke er der?«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at Aziz El-Wali aldrig har set børn eller lærere bære burka eller niqab.
Til El-Walis kritik om, at man løser et problem, som ikke eksisterer, svarer ministeren:
»Det er (burka og niqab, red.) kvindeundertrykkende og bruges efter min opfattelse til negativ social kontrol. Det hører ikke hjemme i et moderne vestligt samfund, og for min skyld behøver det ikke blive et problem, før vi gør noget ved det,« siger Rasmus Stoklund til B.T.
At forslaget skulle være symbolpolitik køber han ikke:
»Jeg har lagt mærke til, at folk, der er uenige med én, ofte affejer ens synspunkter og initiativer som symbolpolitik, så den køber jeg ikke.«