Tirsdag i sidste uge var Morten Margolinsky til en hyldestkoncert for den afdøde verdensstjerne Leonard Cohen.
På vejen passerede han både sikkerhedsvagter og politi med skarpladte geværer og skudsikre veste.
De var der for at passe på ham og de andre koncertgæster. For koncerten fandt sted i den jødiske synagoge i København.
Morten Margolinsky er jøde. Selvom han bor i Danmark, hvor grundloven beskytter vores allesammens ret til at tro, tænke og forsamles, lever han også i en verden, hvor jøder risikerer at blive angrebet – alene fordi de er jøder.
»Chikane mod jøder er ret udbredt både i Danmark og EU generelt, hvor jødiske tilhørsforhold ofte problematiseres og mødes med fordomme,« siger Jakob Egholm Feldt, der forsker i antisemitisme på RUC.
Morten Margolinsky konfronteres med det diffuse had, hver gang han deltager i et offentligt arrangement som koncerten i sidste uge.
»Der er en agtpågivenhed. Når vi laver et jødisk arrangement, er det nødvendigt at have vagter på. Det er sørgeligt, at det er nødvendigt, men det MÅ ikke afholde os fra at deltage,« siger han.
Men da han lørdag morgen vågnede til nyheden om, at et jødisk par i Silkeborg havde fået klistret en jødestjerne på deres postkasse, og at 84 gravstene på en jødisk kirkegård i Randers var blevet overhældt med maling, var det et andet udtryk for had.
Han blev så ærgerlig, at han skrev et opslag på Facebook.
'Krystalnatsfejring i Jylland: Gravstene vandaliseret i Randers, jødestjerner sat på postkasse til jødisk familie i Silkeborg. 81 år gået, men antisemitismen kan godt finde sine ofre,' skrev han på Facebook.
B.T. har kontaktet ham for at høre, hvordan han oplever antisemitismen.
»Det skuffer mig at se antisemitiske ytringer ligge latent hos mange mennesker. Det skuffer mig, at vi som samfund ikke er længere,« siger han.
For episoderne i Jylland er for ham bevis på, at jødehadet eksisterer.
»Der er ikke et stort jødisk samfund i Jylland, alligevel finder man frem til de to steder. Det betyder, at nogen har researchet – grundigt. Og at antisemitismen trives, selv hvor folk ikke har berøring med jøder,« siger han.
Personligt har den 59-årige folkeskolelærer ikke oplevet at blive angrebet for sin tro. Alligevel har han gjort sig sine overvejelser, før han accepterer at blive interviewet af B.T.
Mange jøder lever efter devisen om, at 'den, der lever stille, lever godt'. Den tanke kender Morten Margolinsky godt.
»Man kan ofte tænke, at hvis man passerer ting i stilhed, så går det over. Men det passer ikke med mit politiske temperament.«
For ham handler det om, hvorvidt man accepterer samfundet, som det er. Eller om man synes, at det skal være bedre.
»Jeg er ikke personligt bange for at blive ramt, og jeg vil ikke lade mig diktere, at ting, der kunne blive bedre, skal ties ihjel,« siger han.
Til daglig er Morten Margolinsky lærer på en folkeskole i Lyngby, tidligere har han undervist på den jødiske skole Carolineskolen i København.
Her var han både lærer og fodboldtræner for Dan Uzan, der blev myrdet under terrorangrebet mod den jødiske synagoge i 2015. Uzan blev offer for antisemitismen i dens mest aggressive form.
»Dan blev ikke angrebet som person, det var et angreb på en institution, hvor han stod vagt. Men dermed var det et angreb på alle jøder – også på mig.«
Har du oplevet jødehad? Tip os ved at skrive til 1929@bt.dk
Morten Margolinsky møder hadet i mange forskellige former. Hver især er de udtryk for forskellige trusselsbilleder:
- Den politiske antisemitisme er terror som den, der kostede hans tidligere elev Dan Uzan livet. Eller som i tilfældet med Kundby-pigen, der planlagde et angreb på Carolineskolen. De er farlige på et konkret plan.
»Der findes enkeltpersoner, der kan finde på at foretage angreb. Det er rystende, men det vil ikke afholde mig fra at komme i synagogen en gang imellem. Ikke bare på trods, men fordi jeg vil have lov at leve mit liv, som jeg gerne vil.« - Så er der antisemitter, som politisk hører til på den yderste højrefløj. Morten Margolinsky forestiller sig, at det er dem, der står bag lørdagens aktioner i Jylland.
»Men det er næppe dem, der vil organisere et angreb mod synagogen.« - Sidst møder han et udtalt jødehad i kommentarsporet på diverse medier – eksempelvis når debatten om omskæring af jødiske drenge kører.
»Der skriver folk, at jøderne har magten over medierne. Det er langt fra en fysisk trussel – men det burde alligevel ikke forekomme i et demokratisk samfund.«
