»Langt de fleste steder i verden sover man med sine børn. Set i det lys er det os danskere, der er unormale.«
Sådan lyder det fra Karen Hedegaard Mortensen, 50 år og mor til fem i alderen 13 til 25 år. De har alle sovet i familieseng sammen med Karen og hendes mand gennem deres barndom.
Fire af børnene er nu flyttet hjemmefra, men den yngste søn, Anders på 13 år, bor stadig hjemme og sover de fleste nætter sammen med forældrene.
»Han kan bedst lide at sove hos os,« siger moderen.
Familien Mortensen er en del af en stigende tendens, hvor forældre sover i samme seng som deres børn – såkaldt samsovning.
Hvor mange der er tale om, vides ikke, men på sociale medier findes store fora for familier, som dyrker tendensen. Endnu større er det i udlandet.
Karen og hendes mand, Tyge, har samsovet med deres børn, siden den ældste datter kom til verden i 1994.
»Det er jo et moderinstinkt, der går i gang. Det giver tryghed og nærvær. Det er ikke sikkert, det er sådan for alle familier, men for os giver det livskvalitet,« siger hun.
Efterhånden som børnene er blevet ældre, er de begyndt at sove for sig selv.
Det har været forskelligt fra barn til barn, hvornår det er søgt mod eget værelse, men det har ligget i alderen 9-13 år.
Karen Hedegaard Mortensen og hendes mand møder mange fordomme fra andre, der mener, det må gå ud over både søvn og sexliv, når børnene ikke sover for sig selv.
»Inden vi danskere bliver gift og får børn, er der ingen grænser for, hvor vi kan have sex henne. Det behøver jo ikke kun at foregå efter 22.00 under dynen,« siger hun.
»Det er nok nærmere presset på børnefamilierne i dag, der gør, at folk bliver skilt, frem for børn i sengen. I mine øjne er det et billigt argument at give børnene skylden for, at parforholdet ikke fungerer,« siger Karen Hedegaard Mortensen.
Hun er uddannet møbelarkitekt, men lever i dag delvist af at blogge om samsovning og sælge senge for samsovere. Her oplever de en stigende interesse. Resten af tiden arbejder hun som handicapmedhjælper.
Sengene, som hun selv designer, er ekstra store, så man slipper for et knæ i ryggen eller en albue i hovedet, når familien lægger sig til at sove.
På grund af den ekstra plads kan Karen Hedegaard Mortensen også let punktere andres forestillinger om, at hun og ægtefællen skulle sove dårligt om natten.
Hun mener, det er kulturelt betinget, at vi i Danmark har en forestilling om, at vi ikke skal sove sammen med vores børn.
Under en rejse til Cambodja i midten af halvfemserne blev parret endeligt overbevist om det positive ved samsovning:
»I Cambodja ser de måbende på en. De forstår ikke, at det skrøbeligste væsen i familien bliver lagt til at sove for sig selv. Der skal man nogle gange væk fra sin egen kultur for at se det udefra,« siger moderen.
Hun påpeger også, at man mange steder i Japan, hvor skilsmisseraten er væsentlig lavere end i Danmark, samsover med sine børn.
Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen står bag brevkassen Netsundhedsplejerske.dk og er forfatter til 'Helens bog om børn & søvn'.
Hun siger, at der i princippet ikke er noget i vejen for, at forældre sover sammen med deres børn.
»Så længe de er helt små, så anbefales det, at barnet sover i samme rum som mor og far, men i sin egen seng, så man nedsætter risikoen for vuggedød,« siger Helen Lyng Hansen med henvisning til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Vælger man alligevel at dele seng med sine poder, er det vigtigt, at børnene har lige så meget plads omkring sig, som hvis de lå i deres egen seng.
Børnene skal også have deres egne dyner for at kunne sparke dem af, hvis det bliver for varmt.
»Det er vigtigt, at børn forbinder det at skulle i seng med noget hyggeligt og ikke en stund, der er forbundet med adskillelse. Det giver en tryghed for mange børn, at mor og far ikke er langt væk. Der er også mange større børn, der har glæde af at sove med søskende,« siger Helen Lyng Hansen.
Tilbage til familien Mortensen. Her oplever man, at folk ikke længere er nær så fordømmende over for samsovningen, som de var engang.
»Man skal ikke undervurdere vigtigheden af hud-til-hud-kontakt. Det er en tudsegammel forestilling, at adskillelse fra forældrene hærder børn. Tværtimod giver trygge børn selvstændige børn,« siger Karen Hedegaard Mortensen.
