Christa Andersen fik noget af et chok, da hun var på legepladsen med sin etårige datter. Nu advarer hun andre forældre og opfordre folk til at smide deres skrald i skraldespanden.

»Pludselig begyndte hun at græde højt, og jeg skyndte mig at løfte hende op,« fortæller Christa Andersen, der bor med sin datter og kæreste i Grenå.

Til hendes store frygt kunne hun se, at datteren blødte fra næse, mund, hænder og fødder.

»Det første, jeg tænkte, var: Hvad er der sket? Der må være noget i sandet,« siger hun.

Det så voldsomt ud, da Christa Andersen løftede sin grædende datter op. Heldigvis var skaderne overfladiske.
Det så voldsomt ud, da Christa Andersen løftede sin grædende datter op. Heldigvis var skaderne overfladiske. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun tog sin datter op, undersøgte de steder, hvor der var blod, og trøstede hende. Da datteren var faldet til ro kiggede Christa Andersen i sandet, hvor hun havde siddet.

»Jeg fandt sådan noget grønt glas, der ligner noget fra en ølflaske,« fortæller hun og fortsætter:

»Alt det, jeg kunne se, samlede jeg op. Der var meget.«

Datteren havde heldigvis kun overfladiske sår, så de slap med skrækken.

Her er nogle af de glasskår, som Christa Andersen fik samlet op af sandet.
Her er nogle af de glasskår, som Christa Andersen fik samlet op af sandet. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg blev ked af det, det kunne jo have gået helt galt.«

Christa Andersen har delt sin oplevelse på legepladsen på Facebook for at advare andre forældre, der kunne ende i samme situation, men også for at opfordre borgere til at samle deres skrald op.

Særligt steder, hvor børn leger.

Christa Andersens datters sok var plettet til med blod efter episoden.
Christa Andersens datters sok var plettet til med blod efter episoden. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg blev jo lidt vred, og så blev jeg da også lidt træt af, at folk bare smider deres skrald og glasskår uden at tænke over konsekvenserne,« siger hun.

Hun holder altid lidt øje med, om der skulle være noget, hendes datter kunne ende med i munden eller slå sig på, men glasskårene var godt gemt nede i sandkassen.

»Jeg vil ikke pege fingre af nogen, men når man er ude for sådan noget, så bliver man skræmt.«