Da et par politibetjente en sen august-nat i år ringede på døren hos Kit Vinther Oxholm, vidste hun, at den var helt gal.

Forinden havde hun været i kontakt med ordensmagten i forbindelse med, at hendes eksmand havde forladt sit hjem og ikke var til at få kontakt til.

Og nu kunne betjentene så bringe den forfærdelige besked om, at han havde taget sit eget liv.

Beskeden satte sig direkte i mavekulen hos Kit, men mest af alt tænkte hun på den 14-årige søn, som hun har med eksmanden.

»Han var jo inde i huset, og jeg vidste, at han ville blive helt knust over at miste sit store forbillede. Og det gjorde han selvfølgelig også, da jeg fortalte ham det,« fortæller Kit Vinther Oxholm.

Men det er det, der skete efterfølgende, som nu får Kit til at tale med B.T. og komme med et meget klart budskab.

Kits søn blev nemlig så følelsesmæssigt knust, at hun som mor blev nødt til at reagere.

»Betjentene var jo bare kørt igen efter beskeden om hans fars død, så på det her tidspunkt tænkte jeg: Der må da være nogen, der kan gribe en i sådan en situation. Derfor kørte jeg til den lokale psykiatriske skadestue på Odense Universitetshospital,« siger hun.

Dér lød beskeden, at de ikke kunne tage sønnen ind, medmindre han var decideret 'selvmordstruet'.

Kit løb også panden mod muren, da hun talte med både læge og Middelfart Kommune, der kunne tilbyde en samtale et par dage efter. 

Det var helt tydeligt for hende, at der simpelthen ikke var et sikkerhedsnet, der greb en ødelagt søn i sådan en situation.

Hendes egen læge henviste til den psykiatriske skadestue igen, men her endte de med at sidde og vente på en tid i cirka en time, før sønnen blev så presset, at »han bare ville hjem«.

Til sidst ringede Kit til den lokale præst, som tog en god samtale med sønnen.

LIVSLINIEN
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon 70 201 201, eller læs mere på www.livslinien.dk.

Det var først et par dage senere, Kit fandt ud af, at hun gennem sin indbosforsikring kunne få krisehjælp den vej igennem.

»Jeg undrer mig over, at der slet ikke sættes noget i gang ved sådan et uventet dødsfald. Hvorfor meddeler politibetjentene ikke noget i den situation? Eller hvorfor bliver der ikke oprettet en sag, hvor man så kontaktes af en læge eller kommunalt ansat kort efter?,« siger Kit Vinther Oxholm og fortsætter:

»Én ting er vores situation, men tænk hvis man - gud forbyde det - mister et barn. Så har man jo langt mindre overskud til at finde hjælp. Der burde være et sikkerhedsnet.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er et stort problem, når de fleste har en indbosforsikring, siger Kit:

»Det handler jo om at blive grebet. Man ryger helt ned i et hul, når man mister et nært familiemedlem, og jeg fortsatte da kun med have et overskud efter at have ringet forgæves rundt, fordi det handlede om min søn. Så jeg tror virkelig, at man har brug for et sikkerhedsnet,« siger hun.

Derfor har Kit også valgt at stille et borgerforslag, der opfordrer til, at man får kigget på krisehjælp ved uventede dødsfald.

Det kan eksempelvis være bedre information om ens egne rettigheder eller – i bedste tilfælde – en decideret psykolog, der står klar til at tale og selv henvender sig til de efterladte, når de uventede dødsfald rammer.

»Jeg ved jo, at man ved de her kræftpakker kommer ind i et forløb, hvor der står en masse personer klar til at hjælpe. Der bliver også tilbudt krisehjælp, hvis man sidder i en togvogn, og der er en, som hopper ud foran. Så jeg synes også, at man bør kigge på de her situationer,« siger hun.

Og det ønske er hun ikke alene om at have.

Direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, stemmer nemlig i.

»At folk ikke bliver grebet i forbindelse med dødsfald er desværre noget, som vi hører igen og igen, og der skal absolut gøres noget ved det her område,« siger han og uddyber:

»Her er der endda tale om en mor, der har overskud til at undersøge mulighederne, men det er der jo også mange, som ikke har. Det er ikke i orden, at der ikke er et større sikkerhedsnet.«

Preben Engelbrekt fortæller, at man fra Det Nationale Sorgcenters side foreslår, at der på kommunalt plan kommer sorgrådgivere, som bliver alarmeret, når der sker et dødsfald, og som herefter henvender sig til de pårørende.

B.T. har rakt ud til Psykiatrien i Region Syddanmark, og her lyder det, at man af hensyn til tavshedspligt ikke kan udtale sig om den konkrete sag. 

Man oplyser dog mere generelt, at der altid foretages en konkret lægefaglig vurdering, når nogen henvender sig i den psykiatriske skadestue, og at det er de 'moderat' til 'svære' patienter, der kommer ind.

B.T. har også kontaktet Middelfart Kommune, der svarer:

»Jeg er selvfølgelig glad for, at vi har tilbudt en samtale et par dage efter, men vi har ikke et decideret sorgberedskab. Det er en politisk sag og noget, som vi selvfølgelig vil byde velkomment, hvis det bliver vedtaget,« siger kommunens familie- og forebyggelseschef, Jes Barsøe.