Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Luna på fire år har fået en gevaldig bule i panden.

Årsag?

Sidste fredag var hun inde i legerummet hos Burger King i Middelfart.

Her kravlede hun op i legetårnet, men pludselig faldt hun ned og ramte klinkegulvet med et smask.

Sådan så bulen ud i Lunas pande i fredags lige efter faldet i legerummet. Foto: Privat.
Sådan så bulen ud i Lunas pande i fredags lige efter faldet i legerummet. Foto: Privat.
Vis mere

»Der var ikke noget faldunderlag, så hun røg lige ned på klinkegulvet,« siger Line Eggers Høj Rasmussen, der er mor til Luna.

Luna var sammen med sine bedsteforældre i Burger King, da ulykken skete.

Hendes mormor siger til fyens.dk, at de hørte et »kæmpe knald fra legerummet«, og Lunas bule var »et kæmpe æg i panden« .

Efter Line Eggers Høj Rasmussen havde hørt, hvad der var sket, tog hun fat i Burger King.

»Jeg fik at vide, at leg på deres legeplads var på eget ansvar,« siger hun.

I tirsdag holdt Line Eggers Høj Rasmussen så et møde med lederen af Burger King i Middelfart.

»Det blev igen sagt, at ophold i legeområdet var på eget ansvar,« siger Line Eggers Høj Rasmussen, der nu har politianmeldt Burger King.

»Man regner med, at der er styr sikkerheden, når ens børn er i et legeland, og jeg vil jo heller ikke have, at det her sker for andre børn, så derfor har jeg politianmeldt Burger King i Middelfart,« siger hun.

Ifølge Burger King selv er der dog ikke noget at komme efter.

Til fyens.dk skriver Steen Puggaard, der er administrerende direktør i King Food Scandinavia, og dermed har ansvaret for Burger King her i landet, at sikkerheden har været i orden.

»Legepladsen i Middelfart blev senest inspiceret og vedligeholdt for tre uger siden, og denne inspektion resulterede ikke i nogen anmærkninger på sikkerheden. Vi er således sikre på, at legepladsen overholder sikkerhedskravene,« skriver han og tilføjer dog:

Burger King i Middelfart har nu lagt noget hen over klinkegulvet lige der, hvor Luna på fire år faldt ned fra klatretårnet sidste fredag og slog sit hoved ret voldsomt. Foto: Privat.
Burger King i Middelfart har nu lagt noget hen over klinkegulvet lige der, hvor Luna på fire år faldt ned fra klatretårnet sidste fredag og slog sit hoved ret voldsomt. Foto: Privat.
Vis mere

»Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har restauranten i Middelfart i mellemtiden anbragt et blødere underlag i det område, hvor hændelsen fandt sted.«

Line Eggers Høj Rasmussen, hvorfor politianmelder du Burger King, når legepladsen åbenbart fornylig er blevet sikkerhedsgodkendt?

»Jeg er i tvivl om, hvordan det kan være sikkerhedsgodkendt med et blotlagt klinkegulv, når resten af legeområdet har faldmadrasser. Og så har Burger King efterfølgende selv lagt et puslespilsgulv ovenpå klinkegulvet, der hvor Luna faldt ned,« siger hun.

B.T. har fredag forsøgt at få en kommentar fra Burger King. Meldingen fra kommunikationschefen Elena Gonder er dog, at Burger King ikke har mere at sige end i kommentaren til fyens.dk.

Andre læser også