Montre ved Jellingesten er blevet påkørt
Reparationen kommer til at tage en rum tid.

Reparationen kommer til at tage en rum tid.

Der er lørdag morgen sket et uheld ved den ene af de to Jellingesten – Danmarks dåbsattest.
Det beskyttende specialglas, der omkranser stenen, er fredag blevet påkørt af en blomsterleverandør i forbindelse med en begravelse, skriver Jelling kirkes menighedsråd på deres hjemmeside.
Der er ikke hul ind til stenen, og stenen er ikke kommet noget til, men på to af siderne er glasset beskadiget.
Ifølge kirken kommer det til at tage noget tid at reparere skaden, da der er tale om specialglas.
'Vi håber på forståelse så længe,' skriver menighedsrådet på hjemmesiden.
Formand for menighedsrådet Jens Meibom fortæller, at menighedsrådet mandag skal danne sig et overblik over, hvor lang tid, det kommer til at tage.