Den danske formand for Konservative Mona Juul er ved en fejl blevet blandet ind i Epstein-sagen endnu en gang.
Søndag aften bragte de svenske medier Aftonbladet og SVT et billede af den danske formand for De Konservative, Mona Juul, i historien om den norske ambassadør i Jordan, Mona Juul, går af efter Epstein-afsløringer.

Og det falder ikke i god jord hos den danske politiker, der nu også kommer med et opråb på det sociale medie X.
'Hvor er det dog uprofessionelt!' skriver den danske Mona Juul på X og tilføjer:
'Igen bringer medier et billede af mig i sagen om den norske Mona Juul, der åbenbart har noget at gøre med den klamme Jeffrey Epstein. Hvorfor kan de ikke gøre deres arbejde ordentligt?' spørger hun retorisk.
Mona Juul har også udtalt sig om forvekslingen over for B.T.

»Når først ting er på nettet, spreder de sig let. Så de har et ansvar, de skal leve op til,« lød det fra politikeren.
I opslaget på X skriver danske Mona Juul, at hun siden den svenske tv-kanal SVT 1 har brugt billedet af hende – og ikke den norske navnesøster – har modtaget flere e-mails om fejlen.
'Vi må simpelthen kunne kræve noget mere grundighed af hinanden. Det drejer sig om dybt alvorlig sag, som ingen i den her verden vil nævnes sammen med,' skriver Mona Juul på X.
Det er ikke første gang, at det sker.
I sidste uge brugte blandt andet den tyske avis Die Welt også et billede af danske Mona Juul i stedet for den norske ambassadør.
Meldingen om, at norske Mona Juul trækker sig fra posten, kom tidligere i dag fra Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide.
Aftonbladet har rettet fejlen.
B.T. arbejder på at få en kommentar fra Aftonbladet og SVT.

