Opdatering: De cirka 630 kunder, som havde mistet strømmen i det nordlige København, har fået strømmen igen. Det samme gælder cirka 1.800 husstande på Amager omkring Sundby.

Der er lige nu mørkt i flere dele af København.

På Amager er over 3.300 kunder uden strøm i Sundby-området.

Og på ydre Nørrebro ser det ud til, at over 600 kunder ligeledes er uden strøm.

Det fremgår af elselskabet Radius' hjemmeside.

For det nordlige København skulle strømmen ifølge Radius være tilbage klokken 8.52 søndag morgen. Varslet er imidlertid stadig synligt på selskabets hjemmeside kort før klokken 10.

På Amager forventer Radius ifølge sin driftsinformation, at strømmen er tilbage klokken 10.52.

Der står, at begge strømafbrydelser er uvarslet og uden årsag.