Modegiganten Gucci er kommet i strid modvind efter lanceringen af en ny trøje, der beskyldes for at være racistisk.

Og nu går flere amerikanske stjerner skridtet videre.

De appellerer til, at alle deres følgere skal boykotte luksusmærket fuldstændigt.

Hele sagen handler om sweateren 'Balaclava knit top black', der ser således ud:

Trøjen beskyldes for at være et såkaldt 'blackface'.

Et udtryk, der henviser til en form for teatermakeup, som i tidernes morgen blev brugt af hvide skuespillere og musikere til at karikere sorte mennesker.

I løbet af de sidste dage er kritikken haglet ned over Gucci, og modegiganten har da også været ude med en undskyldning.

Men det er ikke nok for den kendte filminstruktør Spike Lee, der endda kommer med et krav til Gucci.

'Jeg, Spike Lee, vil ikke længere bære Prada eller Gucci, før de har hyret nogle mørke designere,' skriver instruktøren bag film som 'Malcolm X' og 'BlacKkKlansman' i et tweet.

Og han har fået opbakning fra nogle af de store spillere på den amerikanske hiphop-scene.

Rapperne T.I. og Soulja Boy har nemlig begge det gjort klart på de sociale medier, at de klar til et boykot.

'Undskyldning ikke accepteret!!! [...] Vi stopper alle med at købe, bære og støtte dette skodfirma, indtil de lærer at respektere vores dollars og sætte pris på vores industri,' skriver T.I på Instagram.

Og stjernen Soulja Boy er altså af samme holdning.