Opdatering: Nu melder Digitaliseringsstyrelsen, at MitID kører igen. Problemet er dermed løst, lyder det.

Mandag morgen har flere danskere oplevet problemer med at logge ind på diverse offentlige tjenester. 

Det skyldes en »ustabilitet« hos MitID, oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T. 

tip os
Er du særligt påvirket af nedbruddet? Så hører B.T. gerne fra dig her eller på mail 1929@bt.dk

Videre lyder det, at leverandøren er ved at undersøge, hvorfor flere har problemer med at logge ind. 

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside lyder det, at problematikken bliver vurderet som værende en »major incident«. 

Problemet opstod klokken 09.00 mandag morgen. 

Digitaliseringsstyrelsen oplyser nu, at der fortsat er problemer med at logge på. 

Nu lyder det, at kun få brugere kan anvende platformen. 

Derfor er leverandøren fortsat i gang med at undersøge fejlen. 

Tidligere på dagen lød det også, at problemet var løst. Det var dog ikke helt rigtigt, da få personer fortsat ikke kunne logge ind. På det tidspunkt opfordrede Digitaliseringsstyrelsen til, at man prøvede en ekstra gang.

B.T. følger sagen.