Opdatering: Problemet er nu løst, så MitID fungerer igen. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Mandag morgen har flere danskere oplevet problemer med at logge ind på diverse offentlige tjenester.
Det skyldes en »ustabilitet« hos MitID, oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Videre lyder det, at leverandøren er ved at undersøge, hvorfor flere har problemer med at logge ind.
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside lyder det, at problematikken bliver vurderet som værende en »major incident«.
Problemet opstod klokken 09.00 mandag morgen.
Digitaliseringsstyrelsen oplyser nu, at der fortsat er problemer med at logge på.
Nu lyder det, at kun få brugere kan anvende platformen.
Derfor er leverandøren fortsat i gang med at undersøge fejlen.
B.T. følger sagen.
