En række myndigheders hjemmesider er fredag aften lukket ned som forebyggende foranstaltning.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse. 

Alle hjemmesider, der kører på samme hostingplatform, er blevet lukket ned, oplyser styrelsen.

Nedlukningen er sket som forebyggende foranstaltning på grund af mistænkelig aktivitet hos leverandøren.

Den pågældende leverandør har orienteret de berørte organisationer.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke hjemmesider, som er berørt, eller hvilken hostingplatform de bruger. 

En gennemgang af ministeriernes hjemmesider, som Ritzau har lavet, viser, at fire ministeriers hjemmesider fredag aften er utilgængelige.

Det drejer sig om Sundheds- og Kirkeministeriet, Socialministeriet, Erhvervsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det vides ikke, om hjemmesidernes utilgængelighed hænger sammen med nedlukningen, som styrelsen har meldt ud.

B.T. følger sagen