»Min anbefaling til kommissionen er, at de skal finde noget andet at pille ved.«
Det fortæller Jasmin El-Khodr. Hun er jurastuderende, Miss Danmark-finalist, og så bærer hun sit tørklæde med stolthed.
Debatten om tørklædet har larmet, siden 'Kommissionen for den glemte kvindekamp' i sidste uge anbefalede at forbyde religiøse symboler i grundskolen.
Tørklædet deler børnene op i 'dem' og 'os' og viser, at muslimske piger er anderledes end etnisk danske piger, lød et af argumenterne fra kommissionen.
Et argument, Jamin El-Khodr mener har den modsatte effekt.
»Det er absurd og meningsløst, at kommissionen sigter efter, at elever i grundskolen ikke skal føle sig anderledes. Hvad hvis man bare er anderledes? Man taler hele tiden om, at vi skal kunne rumme hinandens forskelligheder, men det gælder bare ikke, når det kommer til islamiske principper,« siger hun.
Jasmin El-Khodr begyndte selv at bære tørklæde i de ældste klasser i folkeskolen, og hun oplevede aldrig at blive behandlet anderledes:
»Tørklædet viser, hvem jeg er. Jeg bærer tørklæde, fordi jeg følger islam, og jeg har aldrig følt mig afvist på grund af mit valg. Min personlighed udvisker det stykke stof, jeg har på hovedet,« siger hun.
Hun mener, at anbefalingen ikke er gennemtænkt og bygger på mavefornemmelser frem for fakta.
»Man vil ramme piger fra 0.-9. klasse. Man tager simpelthen en femårig pige og sammenligner hende med en på 16. Der er stor forskel på at bære tørklæde som femårig og som 16-årig,« siger hun og fortsætter:
»Man vader ind på et område, man ikke har kendskab til, og det hele lugter lidt af diskrimination og fratagelse af selvbestemmelsesretten.«
Mens Jasmin El-Khodr mener, at kommissionens anbefaling vil fratage frihedsrettigheder for unge kvinder, har kommissionen et andet syn på tørklædet.
»Vores fokus er at sikre, at pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder som alle os andre, får dem,« sagde Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for kommissionen, til DR i sidste uge.
I Frankrig indførte man allerede for 12 år siden et tørklædeforbud for både lærere og elever i grundskolen. Det franske forbud betød, at cirka fem procent af muslimske piger blev taget helt ud af skolen.
Jasmin El-Khodr frygter, at det samme vil ske i Danmark, såfremt kommissionen får deres anbefaling igennem.
»Det samme kunne snildt ske i Danmark. Når man begynder at pille ved det her, kan muslimske familier føle sig fremmedgjorte, og der kan det blive en forsvarsmekanisme at hive pigerne hjem.«
Jasmin El-Khodr mener, at man derimod skal holde fingrene fra andres påklædning og i stedet hylde folks forskelligheder.
»Jeg er heller ikke enig i, at man som muslim skal gå med burka i et land som Danmark. Men blot, fordi jeg er utilfreds med det, betyder det ikke, at jeg skal forbyde det. Folk skal gå med det, de har lyst til,« siger hun.
Siden kommissionens anbefaling har der hersket en vild debat i forhold til, hvad man som regering skal have lov til at blande sig i.
Flere mener, som Jasmin El-Khodr, at forbuddet, der har til formål at sikre kvinders frihed, derimod vil fratage dem deres rettigheder.
I mandags oplyste to af kommissionens medlemmer, at de alligevel ikke vil forbyde tørklædet, men i stedet blot fraråde det. Den ene af dem er Kefa Abu Ras, der er medstifter af organisationen 'Søstre mod vold og kontrol'.
'Kommissionen for den glemte kvindekamp' er nedsat af regeringen og består af ti medlemmer.
Kommissionen blev nedsat i januar i år, og deres arbejde ventes afsluttet i begyndelsen af 2023.
